Dome Karukoski Interview: Tolkien Filminstruktør

Hvis du skal lave en biopic om J.R.R. Tolkien, du må hellere vide dine ting. Heldigvis var Dome Karukoski stor fan af Midgård og bredere fantasy længe før han kom til at instruere Tolkien. Den finske direktør har tidligere arbejdet på Tom af Finland og landets kæmpehit The Grump, men nu retter blikket mod J.R.R.s unge liv, og kortlægger hans tidlige år op til at sætte pen på papir på Hobbitten.

Screen Rant sad sammen med Karukoski for nylig i London for at diskutere at bringe Tolkien til livet.

Før flytningen til Birmingham, hvor filmede du landskabet?

Fordi Birmingham eksisterer ikke, som det gjorde for 100 år siden - og det er der en stor, uheldig og tragisk grund til. Så vi prøvede at finde ud af, hvor vi kunne skyde det her. Skyder vi det her i gamle bydele i London? Hvor finder vi et sted med denne infrastruktur? Vi valgte North Liverpool og Manchester som vores vigtigste steder. Og så bliver Sarehole Mill and Shire-delen selvfølgelig skudt så tæt på som muligt - vi skulle ligesom finde hans shire. Vi ville ikke køre til de faktiske lokationer, for det er produktionsmæssigt umuligt. Det eneste sted, der skulle være autentisk, var selvfølgelig Oxford. Fordi det er så instrumentelt. Han boede ikke så længe på landet. Han flyttede fra Sydafrika, så det er ikke så elementært for ham - men Oxford er. Så det var meget vigtigt og vigtigt, at vi lavede lokationsoptagelser i Oxford.

En af de ting, der skilte sig ud for mig, da han så filmen, var, da han går op og kigger over skyttegraven, og der er dragen. Virkningerne på det så utrolige ud, det er som om der er en rigtig drage der. Hvor hårdt var det at få den effekt – flere effekter som den – i en film, der i bund og grund er en karakter- og dialogdrevet biopik?

Det var en af ​​mine store bekymringer. Som Tolkien-fan ville jeg bringe disse elementer ind. Igen, du ved, ingen af ​​dem er færdige. Hvad du først og fremmest skal forstå er, at [ingen] af dem kommer fra bøgerne, fordi han ikke har skrevet bøgerne endnu. Og som han selv sagde, er der ingen en-til-en inspiration. Ideen er, hvad der hjælper, er, at du ikke er forbundet med, hvad det faktisk står i bøgerne. Det, du er forbundet med, er - fordi jeg læste bøgerne, før jeg så Jackson-filmene, før jeg så alle fantasy-tingene i dag - jeg kan kun gå tilbage til min fantasi, hvordan jeg føler den verden. Og så går du tilbage til, hvordan han er en ung mand, der tegner den verden; han bygger linjer. Så dragen er selvfølgelig Fafnir. Det er historien om Fafnir, det er ikke Smaug eller Glaurung fra Silmarillion. Det er Fafnir og hans sind af en drage, som er et mytologisk væsen, der repræsenterer din største frygt. I dette tilfælde er det at miste dine venner og miste din kærlighed, så han konfronterer sin største frygt i den verden. Du skal gå ind i følelserne, ind i hvad karakteren føler, og i den følelse ser han – fordi han har sindet som et geni – inspiration og elementer, skitser af et maleri, som han senere bruger. Det virker, forhåbentlig, fordi det er sammenflettet med de følelser, han føler, og er ikke kun som et fantasielement i en handlingssekvens.

Du nævnte noget meget vigtigt om Tolkien og hans oprindelse, som er, at det ikke er allegori, selvom der er områder, der kommer fra hans liv.

Nemlig. Det, jeg altid har sagt, er, at det er hans egen følelsesmæssige uro. Det er ikke Mordor i form af allegori, men han oplever følelsesmæssigt uro, når han konfronteres med ondskab.

Det er for eksempel umuligt at se på fronten og ikke se marsken. Der er tydeligvis ting fra hans liv, der har påvirket ham, men det er ikke meningen med teksten eller den historie, han fortæller. Hvor var det svært for dig at sikre, at du inkluderede disse elementer, der refererede til, hvor fancy han var vil skabe uden at vildlede folk til at tænke: 'Åh, Ringenes Herre handler om verdenskrig JEG?'

Jeg synes, det er nemmere i filmen end traileren. I traileren havde vi en lang proces med at få dem, så de på en eller anden måde ikke ville forsøge at overbevise folk om, at det, vi viser dem, er britiske Mordor. Det er svært. Det er nemmere i filmen, fordi du langsomt opbygger karakterens følelsesmæssige vækst, og derigennem følelsesmæssig vækst af karakteren, visionerne og elementerne... Det er ikke kun visioner, men også hvad han hører, hvordan træer taler. Det er endnu ikke Ents, men træerne taler, de har deres egen lyd. Så alt der kommer fra en ung drengs personlige perspektiv. Det er ikke vigtigt for mig at inkludere et specifikt fantasy-element, fordi jeg er Tolkien-fan. For mig er det vigtigt, at jeg som Tolkien-fan viser, hvordan et ungt genis sind vokser. Og alle disse elementer kunne tages næsten fra enhver mytologi... Så det vigtige er at vise en ung dreng hvem læser alle disse mytologier, og hvordan hans sind vokser, og så er det, du gør, faktisk at gøre det forskellige.

Går lidt bredere med Tolkien, tidligt har du et udtalemoment. Var det en bevidst ting for at opklare alle de forkerte udtaler af hans navn?

Det stod faktisk i manuskriptet. Den specifikke scene var i manuskriptet, før jeg ankom. Vi omskrev flere udkast, efter jeg ankom, men den scene var i manuskriptet. Jeg kunne bare godt lide scenen. Jeg syntes, det var sjovt, fordi jeg også havde udtalt hans navn forkert. På finsk udtaler man det som ordlyden er, så vi udtaler det Tolk-en, men i produktionen hørte vi så mange mennesker udtale Tolk-ine. Jeg mødte så mange Tolkien-eksperter, der specifikt sagde, hvor lang "e" er. Så det blev en sjov scene at have stadig, selvom vi omskrev manuskriptet på så mange måder. Det tror jeg, han har oplevet meget.

Du talte om, hvordan manuskriptet ændrede sig. Var slutningen, som jeg syntes var en passende afslutning på denne oprindelseshistorie, altid sat?

Ikke på den måde, som det er i filmen. Det var én ting, der var en lettelse, for en af ​​de ting som filmskaber, når man laver en biopic, er, hvordan man indskrænker tiden. Med Tom of Finland, som var en virkelig problematisk film, vi arbejdede på i årevis, var det sværeste [tidsrammen]. Hermed var tidsindsnævringen stort set gjort. Det var i det mindste det samme i det første manuskript, jeg læste. Det var en lettelse, og det var også en overraskelse, fordi jeg kendte historien om C.S. Lewis og inklingerne, men jeg kendte ikke denne historie. Det var et slags glimt af kærlighedsmoment, denne historie om venskab. Det er biograf, en filmisk og episk historie fuld af følelser. Det var sådan set altid i manuskriptet.

Ud fra den manuskriptidé viste du ham vokse fra at være et barn, og du havde fem børneskuespillere, der voksede ind i hovedrollen. Hvordan greb du det an og sørgede for, at overgangen føles naturlig?

Nick jeg castede først, og så Lily næste. Jeg startede fra Nick og Lily, vi mødte Nick først, men vi havde allerede prøvet flere drenge på det tidspunkt. Men da jeg låste Nick som min Tolkien, og vi var i stand til at sikre, at han kunne komme fra X-Men tidligere og være med i filmen og øve, så begyndte vi at caste de andre drenge omkring Nick. Og samtidig caster vi unge drenge - flere unge drenge, der ligner hinanden. Da vi havde flokken, startede vi manérøvelser, så de kunne gå sammen. De ville bevæge sig og have visse manerer, som hvad er deres stærke hånd, hvordan sidder de. Og selvfølgelig skal det ændre sig lidt, når man bliver ældre, men det finder man sådan set. Nadia Stacey i hår og makeup gjorde et godt stykke arbejde med at ændre dem. Så det var noget, vi tog os af, så dine følelser ikke stopper, når overgangen sker.

Et af de store diskussionspunkter omkring denne film er tydeligvis Tolkiens ejendom, og de afviser på en måde filmen. Hvorfor tror du det er det, og har du nogle følelser omkring det?

Faktisk har de ikke set filmen. Jeg har tilbudt dem en chance for at se filmen med mig, og jeg håber, de tager imod det tilbud. Jeg ville elske at møde dem, vise dem filmen, høre deres tanker og diskutere, hvorfor visse kunstneriske friheder er blevet taget. Jeg håber, og jeg føler, at når de ser filmen, vil de bemærke, at det blev gjort med respekt og beundring og kærlighed til karakteren. Det dæmoniserer ikke hans karakter, det er følelsesmæssigt meget sandt. Og det, der er fantastisk ved deres meddelelse, er, at det ikke var fjendtligt, det var mere som: "Vi har intet at gøre med det her." Hvilket de sådan set skal gøre, så de ikke får 150 interviewanmodninger. Jeg håber, jeg kan sidde sammen med dem og se filmen. 9 ud af 10 film er lavet uden godset af en grund, for selvom det er den mest elskelige ejendom i verden, begynder du at servicere dem og ikke [lave filmen] for dig som kunstner.

Sidste spørgsmål: Hvad er din favorit Ringenes Herre film af Jackson-sættet?

Åh, jøss. På grund af Helm's Deep, den anden.