De 5 bedste og 5 værste anvendelser af 3D efter Avatars udgivelse

Brugen af ​​3-D i en film er altid lidt af et skævt forslag. Selvom det kan booste en films overskud på grund af den forbedrede oplevelse af at se en film på en ny måde, kan det også være en distraktion, når den bruges i den forkerte slags film. Tag for eksempel blockbuster film Avatar, som byggede hele sin historie op omkring den intense visuelle og viscerale oplevelse, den tilbød tilskuere.

I årene siden er 3-D blevet mere og mere udbredt i filmproduktion, og selvom nogle af resultaterne har været helt usædvanlige, har de i flere andre tilfælde været ret glansløse.

10 Værst: Sadako 3D (2012)

Dette er en af ​​dem film det, uden den ret latterlige brug af 3-D og andre CGI-effekter, faktisk kunne have været ret godt. Den har en overnaturlig og rædselsfuld fornemmelse, der virkelig fungerer godt i nogle scener, og selve fortællingen er ret uhyggelig.

Det er dog et af de tidspunkter, hvor det ret hurtigt bliver klart, at 3-D kan være et pengeskab, der i sidste ende skader materialet i stedet for at tilføje eller hjælpe det.

9 Bedste: Hara-Kiri: Death of a Samurai (2011)

Oftere end ikke bruges 3-D i disse typer film der ser ud til at læne sig kraftigt ind i den chokværdi, som denne teknologi giver (derfor dens fremtrædende plads på blockbustermarkedet).

En gang imellem optræder den dog i en film, hvor den virkelig ser ud til at tilføje noget væsentligt til materialet, som det er tilfældet med denne film (en genindspilning af en tidligere film). Faktisk har denne film den udmærkelse, at den er den første 3-D-film, der bliver vist i Cannes.

8 Værst: Dam 999 (2011)

På den anden side er der de film, der virkelig ønsker at bruge 3-D på grund af dens chokværdi, og det er det, der sker i Dam 999. Filmen er en temmelig standard katastrofe-science fiction-film om farerne ved forældet infrastruktur, med nogle filosofiske elementer ind.

Filmen ville nok have fungeret fint med de elementer, men 3-D ender med at gøre den til noget både udnyttende og lidt latterligt.

7 Bedste: The Adventures of Tintin (2011)

Ud over 3-D har det sidste årti oplevet en enorm fremgang i brugen af ​​motion capture-teknologi. Både 3-d og motion capture mødes i det ekstraordinære Tintins eventyr. Det er en virkelig smuk film, og det er et af de tilfælde, hvor teknologien og historien passer så perfekt sammen, at de virkelig får det bedste frem i hinanden.

Det hjælper bestemt, at den blev instrueret af Spielberg, som mere end næsten nogen anden instruktør i Hollywood ved, hvordan man får teknologi til at fungere med en historie i stedet for imod den.

6 Værst: Creature (2014)

Creature er en af ​​de film, der får en til at spekulere på, hvad deres intentioner var med at lave den. Det er klart, at det er tænkt som en gyserfilm, men den uheldige virkelighed er, at skuespillet i filmen er så overdrevet, at det er svært at tage noget seriøst.

Desværre gør 3-D ikke meget for at fremme filmen, og det gør bestemt ikke noget for at papire over de væsentlige mangler i både skuespil og manuskript.

5 Bedste: Pina (2011)

Mens 3-D oftest er forbundet med blockbusters og andre former for fortælling biograf, optræder den også i dokumentarfilm (som som regel har en tendens til at vide, hvordan man bruger den mere effektivt).

Tag for eksempel filmen Pina, som fokuserer på den kendte koreograf Pina Bauschs arbejde. Det, der gør 3-D i denne film så kraftfuld, er, at den effektivt bringer dansernes bevægelser til live, og fordyber seeren i denne spændende og livlige bevægelsesverden.

4 Værst: Night of the Living Dead 3D: Re-Animation (2012)

Hvis Hollywood ser ud til at elske noget lige så meget, som det elsker 3-D, skulle det være zombiefilm. Selvom der er et par zombiefilm, der skiller sig ud fra flokken og formår at injicere noget liv i denne trætte filmtrope, er denne film ikke en af ​​dem.

Bortset fra det faktum, at plottet er så forudsigeligt, at det ikke skaber nogen spænding, er brugen af ​​3-D så rå og gennemsigtig, at det får en til at undre sig over, hvorfor de gad.

3 Bedste: Gravity (2013)

Tyngdekraft var selvfølgelig en af ​​de bedst anmeldte film i 2013, og det er svært ikke at se hvorfor. Den byder på nogle virkelig fremragende skuespil fra Sandra Bullock og George Clooney, samt et manuskript, der er rigt og sofistikeret.

Mere end det er det dog også en film, der ser ud til at anerkende, at 3-D tilbyder nye muligheder for visuel nydelse. Som et resultat inviterer filmen seeren til at bebo den mærkelige, smukke og skræmmende verden i det ydre rum.

2 Værst: Box Office 3D: The Filmest of Films (2011)

Nogle genrer ser bare ikke rigtig ud til at have brug for 3-D, og ​​parodi er en af ​​dem. Mens denne film prøver meget hårdt (meget hårdt) at være klog og nar i sin spiddende Hollywood blockbusters falder hele affæren ret flad, til dels fordi den forsøger at trænge for mange parodier ind i én film.

Hvad mere er, mens film også forsøger at være klog i sin brug af 3-D, teknologien undergraver i sidste ende den lille kloghed, den formåede at opnå.

1 Bedste: Le Mans: 3D (2016)

Det er nok ingen overraskelse, at en af ​​de mest effektive og spændende brug af 3-D-teknologi ville forekomme i en film om en sport, og det viser sig at være med Le Mans: 3D, som handler om væddeløb (naturligvis).

Denne film tager seeren med bag kulisserne i denne spændende sport og heldigvis den fordybende effekt af 3-D giver mulighed for en intens og visceral oplevelse, og teknologien arbejder med filmen frem for imod det.

Næste10 sjoveste Razzie-vindende filmroller

Om forfatteren