Romeo og Julie: 15 forskelle mellem skuespillet og filmen

På trods af at omstændighederne omkring dens opfattelse var temmelig diset, Romeo og Juliehar holdt ud i usædvanlig lang tid. William Shakespeare siges at have tilpasset stykket på et tidspunkt mellem 1591 og 1595 baseret på en historie af Arthur Brooke i 1562, og siden da er den blevet tilpasset til næsten alt, hvad du kan forestille.

En af de mest berømte tilpasninger er Baz Luhrmanns film fra 1996 Romeo + Julie. Det er mærkeligt, fordi sproget forbliver uændret, men alligevel har indstillingen og meget af plottet ændret sig ganske drastisk.

Opdateret 7. juni 2020 af Meg Pelliccio: Baz Luhrmanns moderne filmatisering af Shakespeares Romeo og Julie udgivet tilbage i 1996, men trods over et årti gammelt har det ældet ekstremt godt og står stadig som en af ​​de bedste indspilninger til film nogensinde lavet. Filmen modtog kritisk anerkendelse ved udgivelsen og vandt flere priser.

Som med enhver tilpasning adskiller filmen sig naturligvis fra det originale materiale på forskellige måder, men nogle af forskellene er mere subtile end andre. Hvilke af disse ændringer lagde du mærke til, da du så filmen første gang?

15 Indstillingen

Denne skiller sig ud. Det er klart, den originale version af Romeo og Julie er sat for lang, længe siden, da tingene var enormt anderledes. Folk handlede forskelligt, verden fungerede med en anden struktur, og tingene så næsten uigenkendelige ud. Den største ændring her er, at Luhrmanns version er sat i nutiden.

Vi er i Amerika, og der er biler, pistoler, FedEx -lastbiler, caféer, fjernsyn, og alle er klædt i moderne tøj og har farvet hår; det kunne ikke være mere anderledes, men af ​​en eller anden grund forbliver sproget uændret ...

14 Linjerne

På trods af at styksproget forbliver uændret, især med tegnene, der stadig refererer til deres kanoner som "sværd", ændrede det originale spil stadig dramatisk på sin rejse til det store skærmen. Mange linjer måtte skæres på grund af tidsbegrænsninger, hvilket er ret forståeligt.

Derudover trods størstedelen af Romeo og Julie der er skrevet i jambisk pentameter, er far Laurence, spillet af Pete Postlethwaite, den eneste karakter i hele filmen, der taler i denne måler.

13 Familierne

Sammenhængende med den opdaterede placering og tidsperiode er Montagues og Capulets faktiske tilstedeværelse og eksistens drastisk forskellig fra det originale spil. I stedet for at være to familier i krig, hvilket er noget, der ikke rigtig sker mere, er krigen her mellem to rivaliserende virksomheder.

Nå, de er faktisk mafia imperier, klart fra deres pistol-toting forhold, men de foregiver at være legitime virksomheder. Med dette følger en ændring i motivationen for mange af de store plotpunkter i historien.

12 Messenger/Prolog -koret

Efterhånden som filmen moderniserer det originale stykke, måtte det naturligvis finde en ny måde at præsentere den rolle, som normalt udføres af omkvædet, f.eks. I åbningsprologen. Dette gøres klogt ved at få et nyhedsanker til at læse disse linjer og præsentere korlinjerne som om det var nyheder at berette.

Derudover opfylder tv'et også rollen som den budbringer, der var i stykket. I stedet for at rollelisten finder ud af om Capulets fest af messenger, ser de det annonceret på tv'et.

11 Rosalines rolle

Rosaline er en karakter, der faktisk ikke optræder i stykket, men stadig spiller en vigtig faktor. Hun er Romeos første kærlighed og grunden til, at han er fortvivlet i begyndelsen af ​​historien, da hun ikke elsker ham tilbage, i stedet har svoret kyskhedsløfte. Rosaline er hovedårsagen til, at Montague -karaktererne besøger Capulets fest, da hun er beregnet til at være der.

I filmen er Rosalines rolle blevet reduceret, selvom hun stadig fungerer som en enhed til at få Romeo til festen efter at have hørt, at hun vil være der. På trods af at Romeo grublede i begyndelsen af ​​filmen, synes hans følelser for Rosaline at blive præsenteret som mere af en forelskelse end ægte kærlighed, og Romeos følelser nedtones i scenen, hvor Benvolio spørger om, hvorfor han er ked af det.

10 Balkonscenen

Altan -scenen er uden tvivl den mest ikoniske scene af ikke kun Romeo og Julie men af ​​hele Shakespeares værker. Det er en scene, der ofte refereres til i popkulturen, og som er velkendt for de fleste mennesker, selvom de aldrig har læst eller set stykket i nogen form.

Så det er ret overraskende, at filmen besluttede at ændre denne legendariske scene, for det første ved at reducere de 190 linjer til kun 90 linjer. For det andet ændrer indstillingen sig fra en frugtplantagescene til en mere moderne og seksualiseret scene i en swimmingpool.

9 Tonen i Ægteskabsforslaget

I det originale stykke opfattes scenen, hvor Romeo foreslår, at han og Julie skal giftes, normalt som en seriøs del af stykket. Dog i Luhrmanns film tilpasning, karaktererne er mindre seriøse, i stedet fniser de og griner, mens de videresender replikkerne, der oftest udspilles mere alvorligt på scenen.

Det kunne selvfølgelig være Luhrmanns måde at præsentere hvor glade de to er, så glade at de bliver ved med smiler og griner, men det bagatelliserer vigtigheden af ​​deres forening, og hvordan det ville forene deres to huse.

8 Paris’ død

I den originale version af Romeo og Julie, Leonardo dicaprioRomeo tager til Capulet-krypten for at finde Juliet. Men da han når dertil, er Paris der og sørger over tabet af Julie, og Romeo dræber ham under et slagsmål. I filmen er dette klippet. For det første hedder Paris Dave Paris, hvilket er ret sjovt, og for det andet er han slet ikke i krypten, hvilket betyder, at Romeo ikke støder ind i nogen der.

Til gengæld betyder det, at Dave Paris afslutter filmen meget levende, mens Romeo og Julie er forsynet med den grusomme twist-slutning, vi er alt for fortrolige med.

7 Slutningen

Det grusom twist-slutning nævnt ovenfor er noget, alle er for fortrolige med. Vi ved alle, hvordan det går. Juliet forfalsker sin død, så dræber en sønderknust Romeo sig selv ved siden af ​​hendes krop. Hun vågner, ser hans lig og stikker sig selv for at undgå at skulle være adskilt fra ham.

Filmen ændrer dette, for en dramatisk Hollywood-effekt. I stedet for den dramatiske, hjerteskærende uopfyldte og brutale afslutning på originalen, der gør det sådan unik, Luhrmann får Juliet til at vågne op lige før Romeo dør, så de kan dele et hurtigt kys før hende selvmord. Boo!

6 Ecstasyen

Et af træk ved filmen, der virkelig lader dig vide, at vi er i en anden tidsperiode, er dens skildring af stoffer. Den originale Romeo var fra en familie med gode forbindelser, og præsentationen var alt; den moderne Romeo er en ung mand, der ønsker at nyde livet.

Som sådan, lige før han går til Capulet-festen, tager han ekstase. Som du kunne forvente, havde Shakespeare ikke natklubbernes pumpende dansemusik og skarpe lys at basere sin fest på, så han havde ikke meget grund til at pumpe Romeo fuld af stoffer til sin aften i byen.

5 Våben

Et af elementerne i Luhrmans film, der må have været en svær beslutning, var, om man skulle holde sværdene fra den oprindelige nutid eller erstatte dem med meget mere relevante våben.

Sværd kræver naturligvis en masse nærkamp, ​​hvilket betyder, at kampe skal udføres fra tæt hold. En pistol kunne naturligvis afslutte en kamp på mindre end et sekund, hvilket virkelig kunne reducere den dramatiske spænding. Når det er sagt, giver shoot-outs Hollywoods kant og får filmen til at passe mere til dens indstilling fra 1990'erne. Han valgte våben.

4 Kostumerne

Under Capulet-festen synes kostumerne i det originale Shakespeare-skuespil ikke at være noget særligt underlige for gang, med karaktererne blot iført elizabethanske beklædningsgenstande, som ville have været båret under enhver del af det specifikke æra.

Men i filmen beslutter Luhrmann sig for at klæde hver karakter i et kostume, der afspejler deres personlighed. Som sådan ser vi Juliet selv med englevinger, Tybalt klædt ud som djævelen og centrum for opmærksomheden, Mercutio, klædt ud som en kvinde.

3 Navnene

At Luhrmann holdt dialogen ved lige, som den ville have været for så mange hundrede år siden, får dig til at spekulere på, om det egentlig giver mening at ændre karakternavnene. Vælger du at gå den ene eller anden vej, vel?

Uanset hvad, får Paris et fornavn: Dave. Montagues hedder Caroline og Ted, mens Capulets hedder Fulgencio og Gloria. Broder Laurence forvandles til far Laurence, og prins Escalus bliver kaptajn Prince, en politichef.

2 Tilknytninger

Af en eller anden grund beslutter Luhrmann sig for at blande visse mindre karakterers tilhørsforhold rundt. Det er lidt forvirrende for dem, der allerede er bekendt med karaktererne og ser ikke rigtig ud til at give meget mening eller have nogen begrundelse bag sig.

Abram og Petruchio bliver Capulets på trods af at de er Montagues i originalen, mens Sampson og Gregory er Montagues i filmen. Især Sampson er interessant, da han bliver Romeos fætter, hvorimod han før ikke var andet end Capulet-tjeneren.

1 Friar John

Selvom han ikke ligefrem er en kæmpe tilstedeværelse i det originale stykke, eksisterer broder John ikke desto mindre og har en vis rolle at udfylde. Hans karakter bruges som et værktøj til at sende et brev fra Friar Laurence til Romeo, men desværre er han ikke i stand til at opfylde sin pligt, fordi han bliver i karantæne efter et pestudbrud.

Hans lille rolle, der i sidste ende er uden succes, gør ham stort set irrelevant for plottet, så det er ikke overraskende, at han slet ikke eksisterer i filmindspilningen. Fair nok.

Næste10 Disney -slettede scener, vi er glade for, at de klipper