Banshee ryster tingene op i den sidste sæsonpremiere

[Dette er en anmeldelse af Banshee sæson 4, afsnit 1. Der vil være SPOILERS.]

-

Banshee er den pulpieste serie på tv lige nu, og det er helt sikkert den pulpieste serie, der har været på tv i et stykke tid – dens eneste reelle konkurrence i øjeblikket er måske Sundance TV's Hap og Leonard, men selv det bærer en lidt anderledes næsten finurlig tone - og så virker det på sin plads, at den sidste sæson bringer noget mystik til forløbet. Mystik er ikke noget nyt for showet eller dets karakterer; trods alt er dens hovedperson, den meget mystiske Lucas Hood (Antony Starr), faktisk en anden. Han er en mand uden navn; en mand med en fortid, der måske eller måske ikke involverer en hemmelig specialstyrkegruppe, før det helt sikkert indebar at være en tyv og tilbringe 15 år i en maksimal sikkerhedslåsning. Med andre ord, at starte tingene med et mordmysterium og et meget større tidsspring end forventet er ikke nødvendigvis serien, der går ind i ukendt territorium; det er bare serien, der tager en anden vej for at komme til et kendt sted.

Fra start udstråler 'Something Out of the Bible' vægten af ​​en sidste sæson, det oser af helheden af ​​den kommende slutning. Alt gammelt er nyt igen og alligevel hænger det også tungt af tegn. Det er mærkeligt perfekt, at Hood har gemt sig i en hytte på Proctors land i de sidste 18 måneder, formodentlig at komme i kontakt med den mand, han virkelig er, håndtere konsekvenserne af sine handlinger i løbet af de sidste tre sæsoner, og måske give sin lever tid til at komme sig efter Dødbringende våben-store bøjning, han gik på, efter at søgen efter Job (Hoon Lee) resulterede i lidt mere end døden af ​​hans tidligere plageånd Dalton (David Harbour). Det er endnu mere passende, at tingene i Banshee i tiden siden Hood var væk, har ændret sig dramatisk – og ikke nødvendigvis til det bedre.

Med så mange ændringer at tage fat på, bruger premieren størstedelen af ​​sin cirka 57-minutters spilletid på at forklare præcist, hvad der skete i mellemtiden mellem sæson 3 og 4, men det gør det typisk Banshee mode. Resultatet er en episode, der minder om seriens premiere, hvor omstændighederne for karakterer som Hood, Brock (Matt Servitto), Kai Proctor (Ulrich) Thomsen), Carrie (Ivana Milicevic) og Sugar (Frankie Faison) skal genopdages af dem, der ser på – ja, måske ikke Sugar, der er gået tilbage til at slynge whisky, og den eneste reelle forandring, han har foretaget, er det underligt forudseende køb af en hævnmobil – dvs. enhver muskelbil fra 60'erne eller 70'erne, helst i sort. Men ændringerne føles alle organiske, som hvis Banshee havde samlet sig lige fra det øjeblik, Hood vendte sit emblem i, ville publikum have set Carries udvikling til en årvågenhed, der forfulgte Banshees gader efter mænd, der trænger til et godt tæsk. Efter den tankegang giver det altså mening, at Proctor til sidst ville søge magten og blive borgmester, og hans kvælertag over regionens narkotikahandel ville uundgåeligt betyde, at man falder sammen med en gruppe hvide overherredømmer drevet af Calvin (Chris Coy), den blæselampebrugende bror til vicepræsident Kurt Bunker (Tom Pelphrey). Det giver også mening, at deres broderlige skænderi ikke ville være aftaget i den tid, der er gået.

I et nyligt interview med seriens medskaber og executive producer Jonathan Tropper beskrev han de sammenflettede historier som værende en del af det samme system, hvor de alle til sidst påvirker én en anden. Dette er bestemt tilfældet her, da tidens største bombe er Rebecca (Lili Simmons) efter at være blevet dræbt af en tilsyneladende seriemorder, der har valgt Banshee som hans eller hendes jagtområde. Det er svært at forestille sig, at Hood kommer ud af skjul – meget mindre skærer det majestætiske skæg og den flydende bjergmandsmanke af – for noget mindre end en personlig vendetta, og som sådan, 'Something Out of the Bible' slynger sig igennem de sidste 18 måneder, og genetablerer ikke kun forskellige narrative overvejelser, men afslører også langsomt grundlaget for Hoods nuværende motivering.

Midt i al forandring og tilsyneladende ulighed fra omstændighederne i de foregående tre sæsoner, er Hoods enkle motivation nok til at bringe Banshee motoren brøler tilbage til livet. Gennem timen med krydsende tidslinjer, tidligere provokationer og ventende afsløringer, viser showet hurtigt og økonomisk etablerer de betingelser, gennem hvilke denne sidste sæson i sidste ende vil udfolde sig. Og alligevel, på en eller anden måde, spiller 'Something Out of the Bible' præcis, som du ville forvente en episode af Banshee at lege. Instruktør Ole Christian Madsen (Flamme og Citron) bruger det, der er blevet velkendt, måske seriedefinerende elementer af stil at skelne mellem tidslinjer og at foreslå deres følelsesmæssige forbindelse med hinanden og serien som helhed. Hver udflugt, der begiver sig dybere ind i den nyere fortid, er tonet med et andet filter, der maler scenerne, indtil de ligner de gulnede sider i en tommelfingerbåret pulp-roman. Effekten af ​​at lægge disse øjeblikke oven på hinanden fjerner sliddet ud af udstillingen, mens man klipper eller omplacerer forskellige løse tråde i et forsøg på at stramme sæsonens historie yderligere.

Hvis det føltes, som om premieren efterlod dig med de umiskendelige tegn på piskesmæld, så gjorde episoden nok sit arbejde meget godt. Med vilje sat sig for at bringe serien og dens publikum ud af balance, efterhånden som fortællingen træder ind i dens sidste otte afsnit risikerer at fremmedgøre fans af serien, for hvem komforten ved konsistens er altafgørende. Men Banshee er intet, hvis ikke uforudsigelig, når det kommer til dens unikke fortælletilgang. Hvis stilistiske, karakterdrevne afgange som flaskeafsnittene 'Sandheden om enhjørninger'og'En slags fixer' er nogen indikation, denne serie er uinteresseret i begrebet konvention. At se, hvordan den impulsivitet kommer til udtryk i sæson 4-premieren, giver en velkommen og uventet vending, der grænser til volatilitet.

Alligevel er der en spændende tilbagevenden til normalitet i episodens afsluttende øjeblikke, en der viser, hvordan al denne forandring var et forsøg på at etablere en overbevisende fortælling, hvorpå serien kan nå en tilfredsstillende konklusion og mindre at svinge en forhammer for at få det hele til at styrte sammen ned. Når først Hood er tilbage til sine gamle løjer med at banke hoveder for at få sine svar, er alt godt i Cinemax's Banshee, selvom tingene i den titulære by umuligt kunne være værre.

-

Banshee fortsætter næste fredag ​​med 'The Burden of Beauty' kl. 22.00 på Cinemax.

Nathan Fillion Trends på Twitter, mens fans reagerer på Uncharted Trailer

Om forfatteren