'The Knick': I Can Do Strange Things

[Dette er en anmeldelse af The Knicksæson 1, afsnit 6. Der vil være SPOILERS.]-

Dette er tv-showrunners alder. Tak til folk som Sopranerne, Gale Mænd, Breaking Bad, og alt, der falder ind under den kreative paraply af en-kvinde-industrien, Shonda Rhimes, er showrunneren blevet en berygtet position i vores mediebesatte verden. Han eller hun, der driver programmerne, kontrollerer oftere end ikke også de mere forfatteragtige aspekter af tv-produktion.

Som det fremgår af niveauet af historiefortælling, der vises i mange serier, virker dette til mediets klare fordel. Der er selvfølgelig undtagelser, men selv når en serie kører en sæson på 10 afsnit (eller mindre), fjernsynet føles, som om det i forhold til film har et helt liv til at udvikle den side af sin historiefortælling Færdigheder.

Det er det, der gør The Knick enestående. I det store og hele har de første fem afsnit af serien primært nydt godt af virkningen af ​​instruktør (biograf og klipper) Steven Soderbergh, ved at bruge hans uforlignelig færdighed som spillefilmskaber til at justere forventningerne til, hvad tv-publikummet er vant til, især med hensyn til den måde et tv-program er sammensat. Showet står mere i gæld til instruktørsiden af ​​tingene, end det er til de manuskripter, der har gjort det havde til formål at skændes i det overraskende store ensemble, der består af kernestaven i titularen Hospital.

Og selvom noget af scriptet måske har været klodset i begyndelsen, var dele af The Knick opererer mere direkte under tilsyn af sin direktør har ikke vaklet en smule. I afsnit 6, 'Start Calling Me Dad', er der dog en overraskende synergi mellem forfatterne og instruktøren, der resulterer i det hidtil bedste (eller i det mindste mest tilfredsstillende) afsnit.

Det starter med den fabelagtige kulde åben, og fortsætter med Tom Papas optræden som en sjælløs corporate shill og Thackerys faste, men poetiske afvisning af hans tilbud om sponsorering på en svigagtig liniment. Derefter arbejder episoden sig rundt i en række følelsesmæssigt varierende scener, som Everett og Eleanor Gallingers sørgelige tab af deres barn eller Cleary og søster Harriet drikker sprut på gaden og diskuterer deres værdighed i Guds øjne, og om de vil se perleportene eller ovn.

Og alligevel er 'Start Calling Me Dad' ikke blot en række løst forbundne opdateringer på forskellige historielinjer. I stedet forbinder den sine mange tråde på en elegant, subtil måde, der etablerer en række gennemgående linjer, der beriger og opliver hele episoden.

Denne forbindelse skylder i høj grad præcisionen og dygtigheden i Soderberghs redigering, der bevæger sig fra Bertie og Lucy, der diskuterer det berusende Dr. Thackery og hans glans til en bogstaveligt talt beruset Dr. Edwards, der uden held blev afskrækket fra at tage en kamp med en modstander, der tilsyneladende er ud over hans evne til at vælte. Bagefter får snittet til Edwards, der tavst lægger is på sine ribben, de usete slag til at lande med en så enorm kraft, at udfaldet af skænderiet bliver omstridt.

Desuden er Edwards' rigtige kamp med Thackery. De symbolske boksesække, han har lavet af sine forskellige modstandere, blegner i forhold til den titelkamp, ​​han befinder sig i, da Thackery opdager sin kirurgiske klinik og kommer efterfølgende til at se den personlige værdi i Algernons færdigheder som både kirurg og kirurg innovator.

Men mere end tilbyde karakterer en chance for at opleve en præstation enten havde de lyst fra seriens premiere (som da Thackery blev hjemsøgt af Christiansens fiasko og selvmord) eller var aldrig klar over, at de ville (som med Berties forskellige oplevelser med kvinder og bagværk), giver episoden hints om, hvordan disse oplevelser vil ændre tingene fremad og hjælper med at fastslå, hvordan status quo kan have været ændret.

Selvom dens titel mere lyder som den mislykkede Greta Gerwig-ledede pseudo-efterfølger til Hvordan jeg mødte din mor end et afsnit af et betalingskabeldrama ledet af Steven Soderbergh, ender 'Start Calling Me Dad' til at føles som en præstation for serien. En, der kommer til at fremstå lige så dejlig overspændt og ivrig som Dr. Thackery på en to-dages kokain-og-"arbejde", mens den stadig formår at antyde det lave, der uundgåeligt vil følge, da det tager fart med den tragiske, men lidt uoverensstemmende gang i Gallinger-huset og igen med det intenst uhyggelige og varslende besøg, Cornelia får af sin kommende svigerfar.

The Knick fortsætter næste fredag ​​med 'Get the Rope' kl. 22.00 på Cinemax.

Fotos: Mary Cybulski/Cinemax

90 dages forlovede: Deavan Clegg får debut på rød løber med BF Topher

Om forfatteren