'The Mob Doctor' serie premiere anmeldelse

Josh Berman og Rob Wright, skaberne af Foxs nye medicinske drama Pøbellægen, er ikke fremmede for at skrive stærke kvindelige karakterer, der vækker genklang hos publikum. Berman skar sine tænder på Knogler, Wright videre krydser Jordan, og begge arbejder på Lifetime's Fald død om Diva. Den slags succes er noget, de håber at gentage med Pøbellægen,med den modige Jordana Spiro som Grace Devlin.

Der er ikke noget særligt dårligt ved Spiros præstation som Grace: en viljestærk og succesfuld kirurgisk beboer på Chicagos Roosevelt Medical Center. Som titlen antyder, skal hun balancere sin kommende karriere med at betale sin gæld til pøbelboss Paul Moretti (Michael Rappaport). Det betyder, at når hun ikke er på hospitalet for at redde små drenge, der er blevet skudt, er hun i byens tilbageløb og lapper Morettis underbørn. Fejlen er altså ikke så meget i præmissen, men det faktum, at det hele er gjort før. Og gjort det bedre.

Fortællingerne i begyndelsen, såvel som de fleste af hospitalsscenerne, kunne komme ud af enhver tidlig episode af 

Greys hvide verden. Grace er lige så blond, men ikke helt så slidt som Meredith Gray (Ellen Pompeo), og de nyder begge en god tur i hospitalets pauserum mellem vagterne. Grace har bedre computerlegetøj at lege med, men mangler Merediths snaskede bedste ven. Ingen af ​​dem er gode til at holde en klinisk afstand til deres patienter, og mens Meredith havde en anmasselse, kold, mor, Graces mor Daniella (Wendy Makkena) er svag og lever i benægtelse af sin families åbenlyse problemer.

Den store elefant i Devlin-familiens stue er lillebror Nates (Jesse Lee Soffer) gambling; en gæld, som Grace prøver at betale til Moretti. Det er her, showet skal blive godt og afvige fra normen - kabelnetværk har trods alt tjent penge på mob-shows siden Sopranen, så til sidst ville broadcast-tv også forsøge at tjene penge. Og her prøver de virkelig.

Hvad der dog ikke stemmer helt overens, er, at løftestangen fra en spillegæld kan være stor nok til, at en pøbelboss kan beordre Grace til at dræbe en af ​​hendes patienter. Bortset fra et par trusler, en stalker og nogle uhyggelige balloner, vækker denne Southside pøbel ikke megen frygt. Andre frygtindgydende gangstere på skærmen ruller i deres grave ved den svage pøbelvinkel og kliché-dialog i Pøbellæge. Det er klart, at sproget ikke kan være så groft som et kabelshow, men forfatterne kunne sikkert uddele bedre fornærmelser end "skraldspand-informant" og "stykke lort."

Alligevel gør showet sit bedste for at skrue op for spændingen. Graces patient, der har brug for banebrydende operation, er et vidne for anklagemyndigheden i en retssag, der kan vælte Morettis rige for altid. Hvis hun nægter at følge det, er hun og hendes bror så godt som døde. I mellemtiden inkluderer hospitalets dramafront en lille supervisor, der forårsager en af ​​hendes patienters død; en kirurgisk rival mere optaget af sin egen karriere end sandheden; og en fjorten-årig pige fra Graces kvarter, der kommer gravid ind. For ikke at nævne den søde kæreste Dr. Brett Robinson (Zach Gilford), der møder Graces forstyrrende mor.

Til sidst formår Grace at fremmedgøre sig selv fra alle, hun arbejder med - sød kæreste inklusive - men i det mindste ærer hun den hippokratiske ed og holder anklagerens vidne i live. Moretti er ikke særlig tilfreds, og Moretti river gennem byen efter Grace i sin Audi og søger at leve op til sit løfte om at dræbe hende for at krydse ham. Adskillige obligatoriske billeder af Chicagos berømte L-tog bliver kastet ind for en god ordens skyld.

Grace har dog et sidste es i ærmet; hendes venskab med en af ​​Chicagos pensionerede pøbelbosser, Constantine Alexander (William Forsythe). Da jagten bliver bragt til hans forhave, spilder Constantine ingen tid på at komme ud af pensionering og udelukke Moretti. Så giver han Grace et valg: forlad Chicago eller arbejde for ham på samme måde, som hun arbejdede for Moretti. Ude af stand til at fatte, at hun forlader sit job eller sin familie, vælger hun det sidste, og med en sidste voiceover og flashback er programmets kurs sat.

I foråret 2011 debuterede Fox med et nyt show, der havde en stærk kvindelig hovedrolle. Hun var betjent, ikke læge, men hver uge måtte hun vade gennem moradset af tværministeriel politik, for ikke at tale om bybander og pøbelen. Også hun valgte at tage det moralske høje niveau, dog ikke kun når det passede hende. Voiceovers blev brugt gennem hele showet for at give ekstra dybde til karaktererne. Chicago var en karakter i fortællingen og ikke blot en baggrund. De havde endda en frisk ansigt Fredag ​​aften lys alun til også at tiltrække seere.

Chicago-kodenvarede kun 13 afsnit. Gad vide, hvor længe Fox vil lade Pøbellægen blive og spille?

-

Pøbellægen sendes mandage kl. 9/8c på Fox

Den ene ikoniske detalje MCU'en kan aldrig rigtig tilpasse sig Marvel Comics