Shutter Island: 10 mest mindeværdige citater

Baseret på romanen af ​​Dennis Lehane, Shutter Islander en film fra 2010 instrueret af Martin Scorsese. Leonardo DiCaprio spiller hovedrollen som Teddy Daniels, en amerikansk Marshall sendt til en fjerntliggende ø, der fungerer som en mental institution for kriminelt sindssyge. Med ham er kollegaen Marshall Chuck Aule, portrætteret af Mark Ruffalo.

De skal undersøge forsvinden af ​​en patient ved navn Rachel Solando, men Teddy er for optaget af minder om sin problemfyldte fortid. Hans kone og børn døde under tragiske omstændigheder, og han tjente også i krigen, hvilket efterlod ham med alt for mange minder, han ville ønske, han kunne glemme. Her er ti af de mest mindeværdige citater fra denne uhyggelige thriller.

10 "Det er ånden."

Teddy bliver samlet op af vagtchefen på vej tilbage fra fyret. På dette tidspunkt tror han, at han har fundet ud af alt om Cawley og øen. Som vagtchefen kører ham tilbage til afdelingerne, begynder de at tale om vold. Samtalen er en afspejling af de minder, Teddy stadig tillader at hjemsøge ham: dem om vold i krigen.

Vagtchefen siger, at Gud elsker vold, og at Teddy er "så voldelig, som de kommer." Da han lukker Teddy ud, spørger han: "Hvis jeg skulle sætte tænderne i dit øje lige nu, ville du være i stand til at stoppe mig, før jeg blindede dig?" Teddy svarer, at han ville prøve, hvorpå vagten svarer: "Det er ånd."

9 "Du er klogere end du ser ud, Marshall. Det er nok ikke en god ting."

På filmens klimaks finder Teddy Rachel Solando – eller det tror han. Nede ved havet, i hulerne, opdager han, at der bor nogen derinde alene. Dette er faktisk en tidligere læge fra hospitalet, der truede med at afsløre øens rædsler for omverdenen.

Portrætteret af Patricia Clarkson hjælper lægen Teddy med at indse, hvilke virkninger øen har på ham. De diskuterer sindssyge, og hvordan fornuftige mennesker opfatter det, og Teddy begynder at udfylde hullerne, da hun spørger, om han har spist deres mad og røget deres cigaretter.

8 "Du opfører dig, som om sindssygen fanger."

Da Marshalls først bliver lukket ind gennem portene til øen, får de en gennemgang af anlægget. De advares kraftigt mod at komme for tæt på patienterne uden professionelt opsyn.

Derudover giver personalet dem et meget strengt sæt instruktioner om, hvor de er og ikke må gå, hvilke våben eller redskaber de må og ikke må medbringe og meget mere. Teddy begynder at føle sig lidt utilpas og spøger nervøst, "Du opfører dig som om sindssygen fanger," hvilket varsler slutningen.

7 "Det er en ø, chef. De vil altid finde os."

I det meste af filmen tror Teddy på det Chuck er hans partner i efterforskningen af ​​Cawleys operationer. De går rundt på afdelingerne og interviewer medarbejdere og patienter, og det ser ud til, at de virkelig er et team, der arbejder mod det samme mål.

Chuck ledsager endda Teddy til klipperne, men så ser det ud til at falde ud over kanten. Da Teddy går ned for at finde liget, er det væk. Under en særlig hård storm er de to strandet ude i skoven. Teddy er bekymret for, at ordensbetjentene vil finde dem, men Chuck synes, det er indlysende, idet han gentager Teddys paranoia og giver udtryk for, hvad publikum allerede ved er uundgåeligt.

6 "Du har ikke en partner, Marshall. Du kom her alene."

En af de mere skræmmende dele af filmen er, når Teddy taler med Cawley mod slutningen. Nu har seerne formentlig fundet ud af Teddys sande rolle i alt dette, og Cawleys ord bekræfter kun disse mistanker.

Først kunne Teddys fejl tilskrives de mærkelige virkninger af øens miljø, men det bliver hurtigt klart, at Teddy har opfundet meget af sin virkelighed i nogen tid.

5 "Været alene meget, siden du kom her?"

Teddy begynder at se virkeligheden i øjnene, da han møder den kvinde, han tror er Rachel Solando. I hulen tilskynder hun ham til at reflektere over sin tid på øen, men han sætter først brikkerne sammen, før han møder George Noyce i fyrtårnet.

Noyce beskylder Teddy for at såre ham, men det er egentlig ikke Teddy han anklager – det er Laeddis. Teddy har endnu ikke "husket" at han er Laeddis, men Noyce får ham til at indse, at Cawley og hans mænd har overvåget ham, som om han var en af ​​patienterne. Sandheden er, at de har hjulpet Teddy/Laeddis med at skabe hans fortælling.

4 "Marshall, du har ingen venner."

Selvom de kun mødes på båden i den første scene, knytter Teddy og Chuck sig hurtigt sammen og finder en rytme, mens de arbejder sammen. Teddy kommer til at stole på ham og tænker på ham som en partner. Selv i sidste scene er de to mænd sammen og lader til at kende hinandens motiver.

Men da Teddy taler med kvinden i hulen, fortæller hun ham sandheden: at ingen på denne ø - eller sandsynligvis nogen steder i verden - er hans ven. Ingen vil hjælpe nogen af ​​dem. De er overladt til sig selv. Teddys isolation er evt det mest skræmmende om historien.

3 "Skøre mennesker - de er de perfekte emner. De taler, ingen lytter."

Sindssyge er naturligvis et stort emne i denne film, og det lader til, at uanset hvor langt eller hårdt Teddy prøver at løbe, kan han ikke undslippe det. Hele tiden er det klart at noget for alvor generer ham, og det er ikke kun minder om krigen og hans kone.

Han bemærker tidligt, at "skøre mennesker" er de perfekte emner, fordi ingen nogensinde tager dem alvorligt. Flere andre karakterer kommenterer det faktum, at etiketten for sindssyge i sig selv er nok til at retfærdiggøre nogen af ​​patientens ord eller handlinger.

2 "Det er det kafkaske geni af det."

Rachel Solandos visdom hjælper Teddy med at reflektere over alt, hvad der er sket på øen, samt se sandheden om hans mørke minder. De to diskuterer sindssyge, og hvordan de, fordi de ikke er i stand til at undslippe øen, aldrig kan undslippe deres mærker af sindssyge.

"Folk fortæller verden, at du er skør, og alle dine protester mod det modsatte bekræfter bare, hvad de siger." Hvad Rachel siger er, at enhver handling vil blive anset for at være en forsvarsmekanisme, paranoia eller noget andet, der er skoet ind i tragten af ​​"gal".

1 "Hvad ville være værre: At leve som et monster eller at dø som en god mand?"

Uden tvivl er filmens mest mindeværdige citat noget Teddy siger i de sidste øjeblikke. Han sidder på trappen med Chuck morgenen efter hans store åbenbaring med Cawley.

I denne enkelt linje opsummerer Teddy hele sin rejse gennem hele filmen. Han lader Chuck vide, at han husker sandheden, men vælger at frigøre sig fra minderne. Han spekulerer på, om det er bedre at acceptere, hvem han er, eller at få lobotomien og fortsætte med at leve som en skal af sig selv.

Næste10 Disney-slettede scener, vi er glade for, at de har klippet

Om forfatteren