Dukkehusanmeldelse: Interessant koncept, men dårlig udførelse

Dollhouse begynder med et interessant film noir-koncept inde i psyken, men spillet lider af gentagne gameplay og klodsede kontroller.

Det er altid fascinerende, når et videospil kan gå en tur inde i hovedpersonens psyke og skabe en engagerende historie og spændende gameplay. Uheldigvis, Dukkehus er ikke det spil, selvom dets film noir-indstilling og historie giver det et unikt bud på traditionel psykologisk gyser.

I Dukkehus, spillere påtager sig rollen som Marie, en detektiv, der lider af hukommelsestab. Hendes mål er at gå gennem hendes sinds labyrinter (spillet helt i førsteperson) for at genvinde hendes tabte minder samt afsløre sandheden om hendes datters død. Hendes søgning afslører dog ikke kun minder: der er også et mystisk væsen, der jager hende, såvel som uhyggelige mannequiner, der forfølger hende gennem korridorerne i hendes hjernes synapser. Disse mannequiner er som de grædende engle fra Doctor Who: de flytter sig kun, når Marie ikke ser på dem. Som om det ikke var nok, bevæger nogle af væggene i hendes sind sig af og til, og der er fælder gemt i hvert niveau.

Dukkehus gameplay involverer manøvrering gennem disse områder, hver indeholdt af et separat kapitel. Målet er at samle filmdåser, som er Maries minder. Disse minder giver Marie klip til brug i en film, som hun skaber i slutningen af ​​hvert niveau. Den film går så til de mystiske kritikere, der vil tildele erfaringspoint. Marie får hjælp til at finde minder gennem en evne, der giver hende mulighed for at se gennem væsnets øjne, men hvis hun bruger denne evne for længe, ​​kan hun blive fanget. Hvert niveau har også forskellige nyttige ting spredt omkring: ladninger, der kan bruges til at stoppe mannequiner og fælder, samt reparationssæt til hendes særlige cybernetisk-agtig øje, som ser ud til at knække tilfældigt.

Det lyder måske som meget sjovt, men hvert niveau/kapitel er det samme, bortset fra omgivelserne. Efterhånden som Marie skrider frem gennem spillet, skal hun genvinde minder, undgå at blive fanget og lave en film. Dette fører desværre til noget gentagne gameplay, som hvert kapitel føles nøjagtigt som det forrige. Kontrolelementerne på PS4 er også klodsede, hvilket betyder, at det ofte er svært at samle genstande op og reagere på trusler på passende vis. Sprint virker også buggy: det fungerer bare ikke godt. Marie dør ofte, og hvert dødsfald genstarter det aktuelle kapitel, hvilket kan blive frustrerende. Spillet har en "Voyeur"-tilstand, der forhindrer Marie i nogensinde at dø, men hvor er det sjove i det?

Grafisk virker spillet lidt grynet, selvom dette muligvis er bevidst, givet film noir-indstillingen. Imidlertid, Dukkehus er også virkelig visuelt mørk, selv med skruet op for lysstyrkeindstillingerne, hvilket betyder, at det ofte er svært at få øje på elementer i miljøet. Når det er sagt, er stemmeskuespillet dog godt, og det samme er musikken: begge giver den rette følelse til Hollywood-temaet fra 1959.

Dukkehus begynder med et stort potentiale, men efter et par niveauer af gentagne gameplay begynder gyserelementerne at miste deres indflydelse. Det, der starter som en tur gennem et forstyrret sind, bliver hurtigt ensformigt, og Maries historie lider som følge heraf.

Dukkehus er tilgængelig til pc og PlayStation 4. En digital kode til PlayStation 4-versionen af ​​spillet blev leveret til Screen Rant til denne anmeldelse.

Vores vurdering:

2,5 ud af 5 (Ganske god)

Fortnite: Sådan låser du Lexa op (sæson 5)

Om forfatteren