B.I.O.T.A. Anmeldelse: A Solid Retro-Style Metroidvania
B.I.O.T.A. er en 2D Metroidvania udviklet af små brødre og udgivet af Retrovibe. Et par alt for lange køretøjssektioner til side, B.I.O.T.A. er en sjov Metroidvania-oplevelse i bidstørrelse, med en retrostil, der fremkalder æraen af Nintendo Game Boy spil.
B.I.O.T.A. foregår i det 22. århundrede, i en æra, hvor menneskeheden har mestret interstellare rejser efter opdagelsen af et stof kendt som viridium. Virksomheder har oprettet minekolonier på asteroider og planeter for at få mere viridum til rumrejser. Al kommunikation afbrydes fra en viridium-minekoloni, og et videnskabsfartøj bliver sendt for at afsløre, hvad der skete i kolonien, men holdet forsvinder under deres efterforskning. Gemini II Squad af lejesoldater bliver derefter sendt ind for at finde videnskabsmændene og håndtere truslen ombord på minekolonien.
Spillere kan skifte mellem forskellige medlemmer af Gemini II Squad, hver med forskellige våben og specielle evner. Der er otte spilbare karakterer, selvom nogle ikke låses op, før spillet er færdigt. Uden for en bestemt sektion af spillet kan spilleren frit bruge ethvert holdmedlem under deres indløb
Det rigtige spil begynder, når spilleren går ned af elevatoren og kommer ind i minekolonien, mens stadierne kryber med fjender og miljømæssige gåder. Niveauer er sammensat af individuelle rum i et større, langsomt afdækket kort og ved hjælp af viridium taget fra dræbte fjender til at købe genstande fundet i de skjulte sorte markedsboder i kolonien hjælper progression. Det er en gennemsnitlig Metroidvania-gameplayløkke, men det er meget sjovt at udforske basen, og langsomt at opgradere holdet og låse op for nye ruter er lige så sjovt her, som det er i noget som f.eks. Super Metroid på SNES. Etaperne har deres egne unikke gimmicks og fjender, og B.I.O.T.A er altid klar over, hvor de vigtigste elementer, der er nødvendige for progression, er placeret på kortet.
Lavpunktet af B.I.O.T.A. er dens køretøjssektioner. Der er dele af spillet, hvor holdet kan låse køretøjer op, der kan bruges i bestemte stadier, såsom en mek-dragt lavet til minedrift eller en skytte. Uden for ubådsniveauet er disse sektioner skydefokuserede, men de fortsætter alt for længe og bliver hurtigt gentagne, især da nogle af dem kan løses ved at sidde i hjørnet af skærmen og holde brandknappen nede. Disse sektioner føles som polstring, som B.I.O.T.A. kan være færdig på omkring 4-5 timer, men disse køretøjssegmenter slider hurtigt deres velkomst.
Et vigtigt aspekt af B.I.O.T.A. er dens synthwave æstetik og farveskema, hvor spilleren kan vælge mellem en række forskellige farvepaletter til spillet, og nogle bliver låst op ved at finde skjulte hemmeligheder. Valget af paletten vil variere efter smag, men der er nogle, der er iøjnefaldende lyse og gør det svært at spille spillet, mens andre er mere afdæmpede. Tekstens skrifttype og størrelse er forfærdelige, da skriften er tyndt strakt hen over toppen af skærmen. Dialogen i B.I.O.T.A. er temmelig tør, og spilleren mangler ikke for meget ved at springe teksten over, især da de vigtige elementer er opført på kortet.
B.I.O.T.A. er en kort, underholdende titel. Det matcher ikke helt retro-koteletterne af sådan noget Far Cry 3: Blood Dragon, og den har ikke et massivt snoet kort over noget lignende Castlevania: Nattens symfoni, men det er fantastisk for nogen, der leder efter et tempofyldt action-platformsspil med retrostil, har stadier, der er nemme at udforske (og få en 100 % fuldførelse i slutningen) og en historie, der har dybden af en 80'er-action film.
B.I.O.T.A. er tilgængelig på pc via GoG og Steam i dag den 12. april 2022. Screen Rant blev forsynet med en digital kode til formålet med denne anmeldelse.
Vores vurdering:
3,5 ud af 5 (meget god)
Poppy Playtime Kapitel 3 har brug for et monster lige så godt som Huggy Wuggy
Om forfatteren