David Earl & Chris Hayward Interview: Brian And Charles
Robot er menneskets bedste ven i Brian og Charles, en dejlig britisk komedie fra Focus Features, som lige nu er i biografen. Filmen er instrueret af Jim Archer og skrevet af dens stjerner David Earl og Chris Hayward og er baseret på trioens egen kortfilm fra 2017. Og før det var det et internetradioprogram født af Earls egen stand-up comedy rutine, der beviser, at gode ideer altid kan blive ved med at vokse.
Brian og Charles følger en ensom walisisk opfinder ved navn Brian (Earl), der næsten ved et uheld vækker en robot til live. Efter at være blevet enige om navnet Charles Petrescu (Hayward), er duoen uadskillelige for en tid. Det eneste problem er, at Brian ikke kan lade nogen finde ud af Charles af frygt for, at han bliver taget væk - især når hans nabo Eddie (Jamie Michie) ikke kan holde sine hænder for sig selv. Men med Charles' hjælp og med et lille skub fra den potentielle damekærlighed Hazel (Louise Brealey), kan Brian måske lære at stå op for sig selv og sin nye ven.
Screen Rant
Screen Rant: David, hvordan startede rollen som Brian for dig? Hvad inspirerede ham, og hvordan har han udviklet sig mest?
David Earl: Jeg blev lidt bedt om at stå op, fordi jeg havde lavet et par virkelig barske kortfilm og små videodagbøger. Jeg fik en agent, og agenten sagde: "Du er nødt til at stå frem og få dig selv derud." Jeg siger, "virkelig, gør jeg?"
Jeg havde denne karakter, Brian, som jeg skabte i min lejlighed. Jeg havde lige gjort Brian i omkring 10 år i komedieklubberne. Dengang var han mere slibende. Jeg føler, at det blev født ud af miljøer med hecklers, og normalt fulde unge mænd. For at overleve skulle han være lidt sådan – ellers følte jeg, at han gjorde det.
Og så for omkring 10 år siden lavede jeg et internetradioprogram, hvor Brian var verdens værste telefonvært. Jeg ville få medlemmer af offentligheden til at Skype ind, og han ville prøve at få en samtale med ham, hvilket meget ofte ville mislykkes. Men en aften ringede Rupert [Majendie], producenten af filmen, op og brugte denne software for lidt sjov. Det fik mig virkelig til at grine, så det var der, forholdet startede.
Jeg ville stille Rupert et spørgsmål - eller jeg havde stillet Charles et spørgsmål, og Rupert ville være nødt til at trykke svaret tilbage. Jeg ville vente i 30 sekunder på at høre noget svar. Jeg kunne virkelig godt lide at lege med den tålmodighed. Brian er ved at blive forelsket i denne person for enden af telefonen, og han sidder bare glad og venter på et svar.
Og hvad med Charles' bane?
David Earl: En nat lyttede Chris og nød det. Han ville bygge Charles, og det gjorde han i løbet af en weekend. Vi lavede nogle levende ting, gjorde vi ikke?
Chris Hayward: Ja, vi spillede live-koncerterne i en del år, faktisk. Ofte så publikum bare forvirret på os, og andre gange nød de det virkelig. Det var altid et ret kaotisk show, skrevet mere til et voksent publikum.
Når det så kom til at lave kortfilmen, tror jeg, deres karakterer ændrede sig en smule for den korte. Vi gjorde det måske lidt mere melankolsk. Og så for funktionen ændrede vi os en lille smule igen, formoder jeg. Du ser begyndelsen af Charles; oprindelsen af ham, som du ikke rigtig udforskede før. Det var ret sjovt at finde på, hvordan han ville være i begyndelsen. Han gennemgår forskellige udviklingsstadier i indslaget.
David Earl: Vi var ikke helt sikre i starten, om Brian skulle bygge ham eller ej. Vi havde en idé om, hvor han måske styrtede ned fra en anden planet, og planeten var bare fuld af Charles.
Chris Hayward: Alle mulige. Han ville falde af en lastbil.
Det er sjovt, det havde jeg ikke forventet. Når det kommer til at lave en filmhistorie, der opstod som et liveshow, hvordan beslutter du dig så for, hvad du vil inkludere, eller hvilke elementer der er vigtigst?
Chris Hayward: Jeg synes med det her, fordi det er ret finurligt og nogle gange er det ret underligt. Jeg tror, vi begyndte at indse, at vi også skulle jorde det, ellers kunne folk nemt bare tænke: "Intet af det her giver nogen mening. Det er bare for latterligt."
Ligesom vi kunne lide at komme med de mærkelige, mere surrealistiske elementer af det, indså vi ofte, at du også skal få det til at føles relateret til et publikum. Ellers kan du miste dem. Det var egentlig bare en proces med at komme med forskellige historieideer og gå med det, der føltes rigtigt, og det, vi alle var enige om ville fungere.
Jeg elsker virkelig Hazel, og jeg synes, Louise er fantastisk. Hvordan blev hun inkorporeret i historien, og hvad føler du, der trækker Brian og Hazel sammen?
David Earl: Vi ønskede at give ham en i samfundet, som han kunne forbinde med - og en kærlighedsinteresse, tror jeg. Vi tænkte bare: "Hvem er derude, der kan blive forelsket i Brian og omvendt?"
Vi havde en scene, der faktisk blev klippet ud af filmen, hvor den viste hendes forhold mere til sin mor, og hvor kontrollerende hun var. Det kom virkelig til hovedet, men vi skar det ud til sidst, for det føltes som om, det bare bremsede historien.
Men vi ville bare skabe disse to mennesker, der famler rundt i deres liv, og så vise, hvordan de bare forbinder sig i filmen og finder hinanden. Og Charles hjælper dem åbenbart.
Chris Hayward: Hun var faktisk ret svær at skrive i starten. Da vi begyndte at skrive til hende, var hun lidt for mærkelig. På et tidspunkt havde vi hende som xylofonspiller; hun spillede xylofon næsten hele tiden. Vi havde disse ideer om, at hun rensede en xylofon. Det var et andet område, hvor du tænker, "Åh, det går bare også..."
David Earl: For xylofonagtig.
Chris Hayward: Selv da vi havde manuskriptet klar til at gå, tror jeg, vi stadig var lidt usikre på, om vi havde fået den karakter rigtigt. Jeg tror, at meget af Hazel skyldtes, at Louise bragte den karakter til live og bragte en del til den, som vi ikke selv kunne. Kudos til Louise for at være så genial.
Jeg ved, at Charles er meget åben for fortolkning, men jeg elsker, hvordan han nogle gange er som et kæledyr og andre som en rebelsk teenager. Chris, kan du tale om den dynamik mellem Brian og Charles, og hvad du gik efter?
Chris Hayward: I starten kan du på en måde bytte Charles ud med hvem som helst. Han er næsten symbolsk for alle venner, du møder; i starten har I det rigtig godt sammen, og der kan dannes et rigtig godt venskab. Og hvem ved så? År senere vil du måske gå hver til sit. [griner]
Men virkelig kom David op med denne idé om et far-søn-forhold, der binder sig over tid. Og igen, det føltes som noget, der var relateret til mennesker. Det fik det til at føles lidt mere ægte. For når man har med sådan noget at gøre, der er ret forhøjet og ret fjollet, så føles det lidt mere solidt at have det rigtige element derinde.
Eddie og hans familie var sjove, men også lidt rædselsvækkende som mennesker. Hvordan gik du den fine linje i skrivningen og castingen?
Chris Hayward: Godt spørgsmål. Vi havde forskellige versioner af det, og vi havde en anden scene, som vi klippede, hvor de er lidt mere venlige med hinanden. Fordi vi altid kunne lide tanken om, at de er venlige på en måde, du måske er sammen med nogen i dit lokale nabolag, men du er ikke helt sikker på dem. Det er bare en sjov dynamik. Man ved aldrig helt, hvornår Eddie vender, og det fik os bare til at grine, da vi skrev hans linjer.
David Earl: Vi følte, at vi ville have en trussel derinde for Brian. Og vi spurgte os selv, fordi vi begge er vokset op på landet, hvem i Brians samfund ville være interesseret i robotten? Vi kom på en måde til den konklusion, at der måske var denne familie, der bare ville have det for sjov, og så bare ville ødelægge det.
Så da Jamie [Michie] kom ind i rollebesætningen, spillede han det med en sådan tavs aggression. Det gjorde det så meget mere ægte og naturligt. Vi sagde bare: "Wow. Ja."
Generelt, hvad er det, der tiltrækker dig til projekter? Hvad håber du at bringe til dit arbejde, og hvor vil det føre dig hen næste gang?
Chris Hayward: Jeg kan altid lide et element af mærkeligt derinde et eller andet sted, bare fordi jeg synes, det er sjovt. Jeg er bare tiltrukket af noget, der er lidt surrealistisk. Jeg kan godt lide alle genrefilm, science fiction og fantasy, den slags. Det er bare ret sjovt at udforske den slags arbejde.
David Earl: Jeg var virkelig glad, for vi tog en beslutning, da vi skrev den. Vi ønskede, at det skulle være tilgængeligt for hele familien, så du kunne tage dine børn dertil eller din bedstemor. Vi ønskede ikke at udstøde nogen, så jeg er virkelig glad for, at vi har gjort det. Jeg har små børn og, og det er rart, at jeg bare kan aflevere det til dem. De kan virkelig godt lide Charles.
Brian og Charles Synopsis
Brian er en ensom opfinder i det landlige Wales, som bruger sine dage på at bygge skæve, utraditionelle ting, der sjældent virker. Uafskrækket af sin manglende succes prøver han snart sit hidtil største projekt. Ved hjælp af en vaskemaskine og forskellige reservedele opfinder han Charles, en kunstig intelligens-robot, der lærer engelsk fra en ordbog og har en besættelse af kål.
Brian og Charlesspiller i biografen i øjeblikket.
Antonio Banderas minder om Tarantinos Zorro & Django Crossover Pitch
Om forfatteren