10 bedste FPS-spil til fantasyelskere

Selvom teltstangsfranchise kan lide Call of Dutyer afhængige af realistisk krigsførelse i deres gameplay, nogle FPS-spil undgår virkeligheden og går ind i en verden af ​​fantasi i stedet, såsom det kommende Hekseild. Selvom de kan være noget sjældne, resulterer first-person shooter fantasy-spil normalt i nogle af de mest interessante og kreative afleveringer i genren.

Fra sværd og trolddomsspil som Kætter til sci-fi/fantasy mashups som Bytte, videospils historie er spækket med fænomenale FPS-spil til den ivrige fantasy-fan. Selvom der har været et par spil til at markere begge felter, var det kun de bedste, der udmærkede sig ved at væve en overbevisende fantasy-fortælling, mens de også leverede førsteklasses gameplay.

10 Hexen: Beyond Heretic (1995)

Selvom der stadig er mange moderne FPS fantasy-spil, var 1990'erne virkelig undergenrens guldalder. Hexen: Beyond Heretic fungerer som en spirituel efterfølger til spillet Kætter, selvom det foregår i et helt andet område. I spillet tager brugeren kontrol over en kriger, der drager ud over landet for at besejre Serpent Rider kendt som Korax.

Ved at importere klassiske elementer af fantasy, herunder fangehuller, slotte og magi, vælger spilleren mellem tre separate klasser, hver med sine egne styrker og svagheder. Hexen tilbyder en stærk balance mellem afstandsangreb og nærkampe, og er ikke så begrænset som andre FPS-spil, der kun er afhængige af skydning.

9 Shadow Warrior (2013)

Fungerer som en hård genstart til undervurderet 90'er FPS-spil af samme navn, Shadow Warriorfjerne mange af de mere problematiske elementer fra sin forgænger. Spilleren er castet som Lo Wang, en snigmorder, der efter at have mishandlet en aftale om at købe en gammel katana, må kæmpe sig igennem en horde af gamle dæmoner.

Gameplayet er flydende, og blandingen af ​​skydning og nærkampsangreb holder handlingen frisk. Fantasy-elementerne i spillet er unikke, og det skiller sig ud fra de sædvanlige sværd- og trolddomseposer, som fantasy-fans oftest ser i videospil. Selvom den ikke er så elsket som sin kultklassiske storebror, den moderne Skygge Kriger bruger ikke desto mindre nyere spilteknologi til yderligere at udforske sine fantastiske temaer.

8 Heretic (1994)

Udnytter det banebrydende Doommotor, Kætter introducerede spillere til den fremtidige franchise og tilføjede nye elementer til FPS-genren. Parthorsis er under indflydelse af de onde Serpent Riders, og en alf skal rejse tværs over landet for at besejre ondskaben med alle nødvendige midler.

Synes godt om Doom, Kætter inkorporerer gyserelementer i sit gameplay og er ikke kun en stereotyp fantasihistorie. Ved at bruge magi til at sprænge gennem horder af udøde får brugeren en klassisk FPS-oplevelse, men med våben, der er underkastet trylleformularer. Selvom det kan virke primitivt efter nutidens standarder, Kætter slog ingen slag på sin atmosfære og brød ny vej for den spirende FPS-stil.

7 Ziggurat (2014)

Henter stærk inspiration fra fortiden, Ziggurat er en moderne FPS-spil, der leverer en retro-følelse, og virker generelt som et kærlighedsbrev til klassiske spil. Når brugeren går ind i den frygtede Ziggurat, påtager han sig rollen som en ung troldmand, der rejser gennem proceduremæssigt genererede niveauer og kæmper mod dødelige bosser undervejs.

Det er vigtigt at komme op i niveau, og spillets randomiserede karakter forhindrer, at tingene bliver for uaktuelle for hurtigt. Fantasy-elementerne i spillet er velkendte for de fleste fans af genren, og dets inspirationer bæres lige på ærmet. Ligesom de mange forskellige våben i andre FPS-spil, tilføjer de mange forskellige besværgelser yderligere lag af udfordring og genspilsværdi til det charmerende indie-spil.

6 Blood (1997)

Selvom det normalt kun huskes som en af det bedste "Doom kloner" af 90'erne, Blod faktisk havde meget mere at byde på end at være en simpel copycat. Spilleren kontrollerer Caleb, en udød revolvermand i begyndelsen af ​​1900-tallet, som sætter sig for at hævne sig mod sin tidligere herre, halvguden kendt som Tchernobog.

Som navnet antyder, er spillet gennemblødt af slør og var et grufuldt skue for sin tidsperiode. Fantasy-elementerne er integrerede i historien, selvom de ikke er de sædvanlige Tolkien-lignende kendetegn, der findes i de fleste fantasy-eposer. I stedet er voodoo inkorporeret, såvel som esoteriske religiøse praksisser, og det okkulte er uadskilleligt fra gameplayet som helhed.

5 Paladins: Champions Of The Realm (2018)

Med arena FPS spil som Overwatchbrast på scenen i slutningen af ​​2010'erne, Paladinskastede sin hat i ringen med et unikt fantasy twist. Spilleren konkurrerer på et hold for at opnå forskellige mål ved hjælp af en blanding af sci-fi og fantasy våben.

Spillet foregår i The Realm og ligner meget Overwatch, men det gøres med riddere og andre fantasifigurer, der bruger våben i stedet for sværd. Kunststilen er legende og tegneserieagtig, og arena-gameplayet giver overordnet en fremragende replay-værdi. Selvom det ofte overskygges af de større franchises i sin undergenre, Paladins tilbyder et fantastisk fantasy-alternativ til de typiske FPS-spil, der trænger sig på markedet.

4 Prey (2006)

Bytte kunne simpelthen have været et interessant sci-fi FPS-spil, men ved at tilføje fantasy-elementer blev det løftet til et andet niveau. Tommy er en Cherokee-mand, der bor på et reservat, som bliver bortført på et rumvæsenskib kendt som The Sphere.

Tommy kæmper gennem sværme af aliens på sin rejse for at undslippe skibet, og Tommy får hjælp af sin åndelige guide og kan endda tillade sin ånd at strejfe væk fra hans krop. Våbnet i spillet er helt fremmed, hvilket giver mulighed for mere uortodokse kampe, selvom det i sidste ende er i overensstemmelse med typiske FPS-arketyper. Bytte udmærker sig, fordi hvert stykke af dens fortælling er integreret, og der var et klart forsøg på at fortælle en god historie såvel som et sjovt spil.

3 Midt i det onde (2019)

Yderligere beviser, at klassikerne virkelig aldrig dør, Midt i det onde lagde ikke skjul på, at det tog sin inspiration fra nogle af de bedste FPS-spil nogensinde. Castet som en karakter, der simpelthen er kendt som "The Champion", går spilleren ind i det højere rige for at kæmpe med den frygtindgydende "Evil Force", der har ødelagt hele landet.

Ved at gentage den ikke-lineære niveaustil af ældre FPS-spil, skal brugeren udforske alle hjørner af spillet for at komme videre i historien. FPS-elementerne i spillet blander behændigt sit nærkampsvåben med en lang række trylleangreb og deler scenen med klassisk dungeon-crawling-action. Tegner hyppige sammenligninger med spil som Kætter, Midt i det onde's mørke fantasy-tema giver mulighed for fantastisk historiefortælling og verdensopbygning.

2 Oddworld: Stranger's Wrath (2005)

Indstillet i det utroligt unikke Oddworldunivers, Fremmeds vrede blander elementer af fantasy, sci-fi og westerns til en uforglemmelig videospilsblanding. Spilleren tager kontrol over Stranger, en mystisk dusørjæger, der indsamler farlige dusører for at betale for dyre livreddende operationer.

I en verden, der er helt fremmed, vipper spillet fra sci-fi til fantasi med relativ lethed, alt sammen inden for rammerne af en klassisk vestlig historie. The Stranger bruger en armbrøst, der inkorporerer ammunition, der er forskellige levende væsner, hver med deres egne effekter. At fange dusører i live giver en højere udbetaling, og det opmuntrer spillere til at nærme sig spillet med mere finesse.

1 Skumring (2018)

Horror og fantasi forenes i retrostil FPS-spil Skumring som uforskammet henter sin inspiration fra klassiske spil som Doom. Efter at en række mystiske oldtidsruiner er opdaget under en lille by, drager en unavngiven skattejæger ud for at infiltrere ruinerne og skaffe en enorm dusør af uvurderligt bytte.

Variation er navnet på spillet, og selvom Skumring hylder klassikerne, det gør så meget mere, end de ældre spil kunne. Brugeren har deres valg mellem konventionelle og magiske våben, og fjenderne spænder fra besatte køer til blodtørstige tryllekunstnere. Spillet skrider frem på en ligetil måde, og målet er simpelthen at komme til slutningen uden at blive opslugt af ruinernes ondskab.

Næste10 mest abrupte filmafslutninger nogensinde

Om forfatteren