Ant-Man & Wasp er kosmiske modsætninger, der omdefinerer Avengers historie

Myre mandog Hveps er to stiftende Avengers, men et nyt twist afslører, at Hank Pym og Janet Van Dyne legemliggør kosmiske ideer, der er helt i modstrid med hinanden. Denne afsløring kaster nyt lys over historien om Avengers og den indflydelse, Hank og Jan har haft på holdet. Denne nøgleindsigt i Ant-Man and the Wasp kommer dog ikke fra en Avengers-historie, men snarere Marvels ofte oversete superhold, Defenders.

I sidste års Forsvarere #4 fra Al Ewing, Javier Rodriguez, VC's Joe Caramagna og Wil Moss finder holdet sig selv transporteret til den fjerde iteration af virkeligheden. Før superhelte, før videnskab og endda før magi, var denne tidligere version af multiverset befolket af de grundlæggende aspekter af fortællingen: metaforer. Kortlægning af Marvel rum-tid på en kosmologisk skala er et gennemgående tema i Ewings historier, og det viser sig, at den fjerde kosmos er fuld af de arketypiske ideer, der er legemliggjort af heltene og skurkene fra den ottende kosmos. Det var dog først for nylig, at Marvel fuldt ud detaljerede, hvilke af disse arketypiske livsformer, der er repræsenteret af eksisterende genkendelige karakterer, og Ant-Man and the Wasp er blandt dem.

Nøglen med karaktererne og deres tilsvarende arketyper vises i slutningen af Forsvarere: Beyond #2 af Al Ewing, Javier Rodriguez, VC's Joe Caramagna og Wil Moss. Der afsløres det, at Ant-Man legemliggør konceptet "Big-Er-Small", mens Wasp repræsenterer "Small-Is-Big". Meningen bag Jans arketype er den mest ligetil af de to, som Hveps er blevet en af ​​verdens største helte og reddede planeten ved at skrumpe ned. Hun laver monumentale værker ved at være lille. Lige så godt er Jan også den mest tilbøjelige til at blive overset blandt sine medstiftende Avengers, og hendes indflydelse opfattes ofte som mindre i forhold til deres. Tragisk nok legemliggør Hank Pym det modsatte koncept. "Big-Er-Small" lyder som en kritik af den originale Ant-Mans centrale fejl: hans dysfunktionelle ego. Janet forbliver en jordet, menneskelig karakter på trods af at hun lever i en verden af ​​superhelte, mens Hanks indre følelse af lillehed driver ham ud af enhver følelse af tilfredsstillelse i sine præstationer. Den usikkerhed er det, der førte til hensynsløsheden bag Ultrons skabelse og Pyms endelige død.

Denne indsigt rekontekstualiserer Ant-Man og Wasp som en duo inden for det originale Avengers-hold. Wasp med tilbagevirkende kraft adskilles fra at være en kvindelig Ant-Man, da nogle har undervurderet hende, men i stedet udtrykker de begge modsatte kosmiske begreber: stort er lille, lille er stort. Jan og Hank er heller ikke de eneste parrede koncepter på den første liste; Iron Man og Captain America danner deres egen arketypiske dyade. Men "Big-Er-Small" og "Small-Is-Big" er arketyper, der taler til hjertet af Marvel-universet som helhed. Det er de en påmindelse om Marvel-karaktererne er ofte små, normale mennesker med funderede dramaer i deres liv, der forstørres og brydes gennem linsen af ​​det superhelteunivers, de opholder sig i.

I sidste ende er en central del af plottet i Forsvarere #4 er, at arketyperne kan være noget nyt, hvilket betyder, at de karakterer, der inkarnerer dem, stadig kan vokse ud af eller ændre kurs fra deres tidligere etablerede arketype. "Big-Er-Small" og "Small-Is-Big" er ikke grænser for, hvad Ant-Man and the Wasp kan være, det er bare, hvad de har repræsenteret tidligere. For eksempel kan Janet Van Dyne ofte blive overset, men hun er tættere end nogensinde på at modtage den ære, hun tilkommer, som Marvel giver Wasp sin første solotitel næste år. Uanset hvad, klassisk AvengersMyre mand og Hveps vil altid have kosmisk betydning, så længe "Big-Er-Small" og "Small-Er-Big".