The Seven Faces Of Jane Review: Gillian Jacobs Barely Redeems Muddled Experiment

Syv instruktører går sammen for at fortælle en kvindes historie, en eksperimenterende fortælling om en kvinde, der kører rundt i Los Angeles. Hver vignet blev instrueret i hemmelighed, med hver instruktør uvidende om, hvad der ville komme før eller efter deres filmsegment. Than Seven Faces of Janeer derfor et ambitiøst foretagende, men det er ikke værd at påtage sig som publikummer.

Gillian Jacobs stjerner og dirigerer ind Janes syv ansigter. Historien følger den titulære Jane, da hun afleverer sin datter i en lejr, hvor hun kan sove væk og derefter kører ind i, hvad der i bund og grund er en mini-odyssé, hvor hun oplever mange forhindringer og forbindelser. Bidrager til denne kreative bestræbelse, kendt som Exquisite Corpse, er instruktører Julian Acosta, Xan Cassavetes, Gia Coppola, Ryan Heffington, Boma Iluma, Ken Jeong, Alex Takacs og selvfølgelig Jacobs selv, som instruerede åbnings- og afslutningsdelene af film.

Hvert segment er lavet med instruktørens stemme som det væsentlige element, hvilket letter situationer, hvor Jane er emnet, der hjælper med at få deres budskab igennem. Nogle segmenter er mere meningsfulde end andre, men hver af dem taler til noget, instruktørerne ønsker, at publikum skal engagere sig i. Jacobs er spil for det hele. Mens hendes præstation til tider skurrer, Jacobs' engagement i rollen mærkes hele vejen igennem. Hun er uden tvivl en skuespillerinde, der egner sig til mange genrer og former for historiefortælling, men hun bliver ikke helt udnyttet på bedste vis her.

Filmen opererer med nogle få grundlæggende spilleregler, der er baseret på den oprindelige præmis, men instruktørerne har fuld skøn over, hvor deres segment går hen. Og selvom eksperimentet er sjovt og interessant, er det næppe værdigt til offentligt forbrug. For en film, der er lidt styret af ældre instruktører, skulle man tro, at kvaliteten af ​​deres film ville rangere højere end den gennemsnitlige studenterfilm. Den usammenhængende fortælling, manglen på struktur og en miscast (denne følelse manifesterer sig i to segmenter) gør Janes syv ansigter et konceptuelt værk frem for et komplet. For filmelskere, der nyder udfordringen og dristigheden ved eksperimentelt arbejde, er dette underholdende - eller i det mindste inspirerende.

Dette er et projekt, hvor summen af ​​delene er større end helheden. Nogle segmenter berettiger deres egne kortfilm, og måske deres egne funktioner. Instruktørerne har talent; deres færdigheder bliver aldrig sat i tvivl. Men med lidt struktur falder det talent bare pladask. Temaerne er tydelige på skrift og gennem Jacobs' optræden, men inkonsistensen i vignetter knuser enhver meningsfuld progression. Den skurrende karakter af dette projekt er mest udbredt i de mere socialt bevidste segmenter af Boma Iluma og Julian Acosta, som er gode pitches for deres egne spillefilmfortællinger. Men deres historier har mindre at gøre med Jane og hendes fortælling og mere med, hvordan hun fungerer i en andens historie. Filmens kerne er fortællingen om en kvindes eksistentielle krise, der fortaber sig i sådanne segmenter. Hvis der havde været en tematisk gennemgående linje, der fungerede som et jordingselement for hver vignet, ville eksperimentet have været en succes.

Historien om en kvinde, der forsøger at forstå, hvem hun er uden for at være nogens mor, er et interessant koncept. Bortset fra manglen på struktur, formår filmen dog ikke at virkelig skubbe den konvolutt, Gia Coppolas segment - der har to Janes - sætter op. Der er en forventning om, at publikum vil få mærkeligere og mærkelige vignetter, efterhånden som filmen fortsætter, men alligevel bringer Coppolas segment den forventning til at stoppe. Der er noget værd derinde et eller andet sted, noget der får Jacobs til virkelig at udforske hende bredt rækkevidde og utroligt kamæleonlignende talent som skuespillerinde, men resultatet er simpelthen for usammenhængende til bjørn. Eksperimenter er sjove, men de er endnu bedre, når noget er lært af fejlene og perfektioneret i næste forsøg. Janes syv ansigter er et eksperiment, der bare ikke giver de rigtige resultater.

Janes syv ansigteråbner i begrænsede biografer og on demand fredag ​​den 13. januar. Den er 93 minutter lang og ikke klassificeret.