Sri Asih: The Warrior Review

Resumé

• Sri Asih: The Warrior er en socialt bevidst indonesisk actionfilm, der kombinerer mytologi, MMA og superheltetroper for at levere en for det meste engagerende og bemyndigende historie.
• Filmen byder på glatte kampsekvenser og spændende drejninger, selvom nogle aspekter af historien føles proppet, og den trækker lidt efter midtvejspunktet.
• Sri Asih har en stærk opbygning og veludførte actionsekvenser, men den lider under en alt for lang spilletid, mangel på dybde i det store skurke-twist og en alt for seriøs tone. Ikke desto mindre tilbyder den en unik blanding af MMA og mytologi i superhelte-genren.

Superheltefilm er blevet normen i Hollywood, men sjældent kommer vi til at se noget lidt anderledes, når det kommer til oprindelseshistorier. Det er der Sri Asih: Krigeren kommer i. Instrueret af Upi efter et manuskript skrevet sammen med Joko Anwar, den socialt bevidste indonesiske actionfilm kombinerer mytologi, MMA og superhelte tropper for at bringe os en overvejende engagerende film med glatte kampsekvenser og spændende, om end noget hule, drejninger, der holder vores opmærksomhed. Mens selve historien indimellem er for fyldt til sit eget bedste og trækker lidt efter midtvejspunktet,

Sri Asih leverer klar, skarp handling og en styrkende historie.

Filmen er baseret på tegneserien Sri Asih fra 1954 af RA Kosasih, og den titulære superhelt anses for at være den første i Indonesien, og hendes beslutsomhed og retfærdighedssans hjælper hendes rejse. Sri Asih følger Alana (Pevita Pearce), en forældreløs, som er adopteret af en velhavende kvinde og er uddannet som MMA-kæmper. Da hendes mors fitnesscenter bliver truet af Mateo (Randy Pangalila), den snuskede, kvindefjendske søn af magtfulde forretningsmanden Prayogo Adinegara (Surya Saputra), Alana indvilliger i at kæmpe mod ham i ringen og tabe på formål. Men da hendes vrede får overhånd, fører Alana til at slå Mateo i kampen til større problemer. En åbenbaring - fra Eyang Mariana (Christine Hakim) - at hendes evner er videregivet af gudinden Sri Asih leder Alana ind i sit livs kamp, ​​da hun skal forhindre ildgudindens fem befalingsmænd i at rejse sig og ødelægge alt.

Sri Asih har en god opbygning, før den udløser den fulde bredde af dens intensitet, og der er mindst en time inde i dens to-timers spilletid, før Alana finder ud af den sande kraft, der løber i hendes årer. Dette gør det muligt for filmen at lægge det rette grundlag for historien, give os Alanas historie og introducere alle større karakterer, før de giver den mytologiske udlægning, der i sidste ende bevæger filmen mod Alanas endelige opgør med hende fjende. Den følelsesmæssige forbindelse er mellem Alana og hendes mor, og det er det bankende hjerte, der holder filmen i gang.

Handlingssekvenserne er glatte, kortfattede og nemme at følge. Der er ikke for mange stilistiske opblomstringer ud over Alanas superhelteevner, og antagonistens pjuskede forsvindinger, men de får arbejdet gjort. Kampkoreografien er fantastisk, og filmfotograf Arfian holder disse scener oplyst på en måde, der fremhæver handlingen. Vi mister aldrig af syne, hvad der foregår, og kampene giver virkelig et slag, især når Alana virkelig giver slip. Hun er nem at rodfæste og Pearce er god i rollen, selvom der ikke er nuancer nok i karakteristikken. Reza Rahadian som Jatmiko er også en standout, og hans frustration, vrede og lejlighedsvise venlighed er skrevet i hans øjne og ansigtsudtryk.

Det, der i sidste ende holder filmen tilbage, er dens alt for lange spilletid, manglen på dybde, når det kommer til det store skurke-twist, og Sri Asihs alt for alvorlig tone. Med næsten to timer og 15 minutter lang kunne redigeringen have skåret ned på filmens længde, hvilket strammede historien og øgede pressen som følge heraf. Filmen tager også sig selv for seriøst, og selvom Alanas barndomsven, Tangguh (Jefri Nichol), bringer udbrud af humor, er der lidt letsind hele vejen igennem. Dette bringer stemningen ned, især da nogle af aspekterne af historien ikke er helt konkretiseret. Til det formål, drejningen vedrørende den sande identitet af Sri Asihs big bad kommer lidt for sent, og uden megen forklaring angående motivationer. Skuespilleren gør et fabelagtigt stykke arbejde med at spille karakteren, men der er lidt ræsonnement bag twisten, ud over at det er et gisp-værdigt øjeblik.

Sri Asih er måske ikke den mest mindeværdige superheltefilm derude, men dens blanding af MMA-stil kampscener og mytologi tilbyder noget unikt for genren. Der sker en masse, og nogle ting er efterladt ved siden af, men selvom de socialt bevidste aspekter er på næsen, er de i hvert fald en central del af fortællingen. Ind imellem intens og altid interessant, Sri Asih er bestemt et se værd.

Sri Asih: Krigeren vist ved 2023's Fantastic Fest. Filmen er 133 minutter lang og i øjeblikket ikke bedømt. Den vil være tilgængelig på DVD i USA den 5. december.