The Exorcist: 10 Ways It Still Hold Up Today

Mens fans leder efter gyserklassikere at se denne Halloween-sæson, vil mange sandsynligvis henvende sig til Djævleuddriveren. William Friedkins Oscar-vindende hit betragtes som en af ​​de mest uhyggelige film nogensinde og tjente som inspiration til utallige gyserfilm, der fulgte.

På trods af at filmen er næsten 50 år gammel på dette tidspunkt, giver den stadig et stærkt slag. Uanset om fans gensyner filmen efter at have set den før, eller om det er deres første visning, er der forskellige aspekter, der cementerer Djævleuddriveren som en af ​​de største film i gysergenren.

10 Scoren

Selvom der er mange ikoniske gyserfilm-temasange fra det 20. århundrede, når først publikum har hørt The Exorcists partitur, er det svært nogensinde at glemme. Seerne kunne forvente et højt og kraftfuldt partitur for sådan en film, men Friedkin valgte aktivt at gå i en anden retning.

Resultatet er et simpelt, men alligevel uhyggeligt partitur, der aldrig er overvældende, men som føjer til filmens angribende karakter. Når det spiller over de tidlige scener, føles det som en stille trussel, der sætter publikum på kant.

9 Åbningssekvensen

For dem, der kender filmens generelle præmis om en ung almindelig pige, der er besat af djævelen, er åbningssekvensen af Djævleuddriveren kan være ret overraskende. Det åbner i Irak midt i en arkæologisk udgravning. Der bliver publikum introduceret til Fader Merrin, som afslører nogle mærkelige artefakter.

Scenen bringer publikum ind i den langsomt brændende tilgang af filmens første halvdel, mens den også fungerer som en advarsel om, hvad der skal komme. Det er den slags sekvens, der ikke fodrer publikum for meget information og i stedet lader dem mærke den fare, der lurer forude.

8 Middagsfestscenen

Selvom tingene bestemt bliver intense senere i filmen, er der ingen hastværk i historiefortællingen for at gøre terroren eksplicit. Til filmens første akt ses unge Regan gradvist opføre sig fremmed og tale om en imaginær ven. Det er dog den berygtede middagsscene, der virkelig får gang i tingene.

Mens Chris MacNeil er vært for et middagsselskab med sine kolleger, kommer Regan nedenunder og virker fortvivlet. Hun kommer derefter med truende bemærkninger til nogle af gæsterne, inden hun tisser på tæppet. Det er her, historiens jordbundne aspekter begynder at krakelere, og et mere foruroligende nærvær kommer igennem.

7 Ellen Burstyns kraftfulde præstation

Det er meget sjældent, at Oscar-uddelingen anerkender præstationer i gyserfilm, men der var ingen overseende Ellen Burstyn som Chris MacNeil i denne film. Den Oscar-nominerede rolle fra Burstyn er så effektiv til at gøre denne film virkelig skræmmende.

Burstyn spiller rollen som en kærlig mor med så meget realisme og hjerte. Så når bizarre ting begynder at ske, er Burstyn den, der begrunder det og får det til at virke som om det virkelig sker. Den terror og hjertesorg, hun oplever gennem hele filmen, giver publikum det følelsesmæssige anker, efterhånden som forskrækkelserne kommer.

6 Regan som offer for besiddelse

Der har været mange uhyggelige børn i hele gysergenren, men der er få så foruroligende som Regan. Det besatte barn er virkelig foruroligende og skræmmende, men det bliver endnu mere virkningsfuldt, da publikum så hende som en sød og uskyldig ung pige i begyndelsen.

Linda Blair leverer en ikonisk gyserfilm præstation af en børneskuespiller og Regan gør sig til et sympatisk offer i denne historie. Det er en genial balance mellem at gøre fans bange for denne lille pige, mens de husker, at der er et uskyldigt barn nedenunder, som skal reddes.

5 De subliminale billeder

Gyserfilm fans kan føle Djævleuddriveren er ret tam i forhold til sine forskrækkelser sammenlignet med moderne film i genren. Men det er en film, der fylder publikum med rædsel gennem atmosfæren frem for springskræmmerier, hvilket måske er mere effektivt. Men der er en ekstra uro i hele filmen med subliminale glimt af terror.

Forskellige gange i filmen vil skærmen hurtigt blinke et billede af et uhyggeligt og skræmmende dæmonvæsen. I stedet for at fungere som en billig forskrækkelse, føles det som en påmindelse om en ond tilstedeværelse, der lurer over alt.

4 Fader Karras møder Regan

Det er ret sent i filmen, når helten står ansigt til ansigt med skurken. Men det er ventetiden værd, da mødet mellem Fader Karras og Regan er rystende. At gøre far Karras til en præst, der er ved at miste forbindelsen til sin tro, er meget effektivt, da det giver ham mulighed for at nærme sig situationen som en skeptisk over for den dæmoniske besættelse finder sted.

Men selvom publikum ved, at der er noget ondt på spil her, sender det stadig en kuldegysning op ad rygraden, da Karras gradvist kommer til den samme erkendelse. Det leverer filmen ind i sin sidste akt på en gribende måde.

3 Max Von Sydow As The Aged Yet Determined Hero

Efter at være blevet introduceret i åbningssekvensen forsvinder Fader Merrin fra filmen. Men der er løftet om, at han vil møde Pazuzu igen. Øjeblikket, hvor han ankommer til huset i tredje akt, er et af de mest ikoniske billeder i gyserfilmhistorien, samtidig med at han introducerer denne komplekse og interessante karakter korrekt.

Filmen giver ikke mange detaljer om, hvem Merrin er eller hans historie, men det hele kommer igennem i Max von Sydows imponerende præstation. Han er en mand, der har kæmpet mod det onde i lang tid, og der er en følelse af, at han ikke vil overleve dette næste møde, men det gør hans beslutsomhed om at redde Regan endnu mere heroisk.

2 Den klimatiske eksorcisme

Den langsomt brændende tilgang tidligt i filmen bygger vidunderligt op til det intense og vilde klimaks. Da Merrin og Karras går sammen for at redde Regan, sætter terroren virkelig ind og kan næsten føles overvældende.

Med de praktiske effekter og de intense præstationer fra skuespillerne sælger det virkelig denne sekvens. Der er en fornemmelse af, at alt kan ske, og der er masser af overraskelser. Sekvensen er så effektiv, at den tilsyneladende er overbevist nogle publikummer Djævleuddriveren var ægte.

1 Karras' Offer

Djævleuddriveren er fyldt med så mange fantastiske karakterer og forrygende præstationer, at dens mest komplekse karakter ofte kan overses. Fader Karras er en mere underspillet karakter end nogle af de andre, da han virker passiv over for historien i lang tid, men han er i høj grad filmens centrale figur.

Hans konflikt mellem psykologi og religion er et hovedtema i filmen, og det gør ham til en overbevisende helt. Det gør også hans sidste offer så meget mere kraftfuldt, da han fuldt ud omfavner sin tro for at besejre skurken gennem en uselvisk og medfølende handling.

NæsteDune: 10 upopulære meninger om 2021-filmen ifølge Reddit

Om forfatteren