Hvorfor RPG'er ikke behøver tilpasselige karakterer for at få succes

Karakterskabelse har været en populær mekaniker i mange RPG'er synes godt om Eldøh Sruller og Masseeffekt, der opmuntrer spillere til at tilpasse deres hovedpersons udseende, køn, stemme og kræfter. Mange fans nyder at kontrollere en helts identitet, men denne spilskiftende mekanik er unødvendig for en RPG's succes. I flere tilfælde har karaktertilpasning undergravet hovedkarakterernes udvikling og resulteret i flade, uinteressante personligheder, der hindrede fortællinger i spillet.

Mens karaktertilpasning er ikke nødvendig for en RPG for at lykkes, er det vigtigt at forstå virkningen af, at spillere ser sig selv i spillet. Mange videospiludviklere tager skridt til at øge repræsentationen i spil, men der er stadig behov for et betydeligt arbejde. Race, seksuel orientering og seksuel identitet er vigtige aspekter at inkludere i karakterer i alle genrer, selvom spillere kan accelerere processen med karaktertilpasning. Når det er korrekt implementeret, kan karaktertilpasning forbedre historiefortællingen i RPG'er, men er ikke en mekaniker, der bestemmer deres succes.

Det Deus Ex videospil franchise introducerer spillere til JC Denton og Adam Jensen, seriens præmade hovedpersoner. Deus Ex'er universet rejser mange etiske og moralske dilemmaer. Teknologiens fremskridt tvinger begrebet menneskelig natur til at udvikle sig, hvilket præsenterer spillere for en unik konflikt. Hver hovedpersons forudindstillede identitet sikrer, at forholdet mellem NPC'er og hovedpersonens historie fremmer plottet. Historierne om JC Denton og Adam Jensen begyndte længe før åbningen af ​​deres respektive Deus Ex titler, og deres komplekse personligheder fortsætter med at vokse, efterhånden som spillet skrider frem.

The Witcher beviser, at RPG'er ikke behøver karakterskabelse for at få succes

En af de mest succesrige RPG'er uden karaktertilpasning er CDPR's Witcher serie, som har Geralt of Rivia som trilogiens hovedperson. Spillere kontrollerer hans kamp, ​​dialog og vigtige beslutninger, men Geralts personlighed, udseende, køn og historie er uforanderlige. Hans pessimistiske perspektiv bliver charmerende, efterhånden som spillerne forstår hans kampe og diskrimination i menneskeriger. Geralts forbindelser med Yennefer, Vesemir, Ciri og andre verdensindbyggere skaber en kompleks skildring af mangelfulde menneskelige relationer i et højt fantasifuldt miljø.

I nogle tilfælde kan karaktertilpasning underminere en spillerfigurs betydning i spillets historie. For eksempel, BioWare's Dragon Age franchise har flere brugerdefinerbare karakterer, men kammerater med fornemme personligheder og baggrundshistorier overskygger dem ofte. Dette problem fortsætter med andre titler, såsom Bethesdas Fallout 4 og CDPR'er Cyberpunk 2077. Hver hovedperson kan tilpasses fuldt ud af spillere, men mangler den komplekse personlighed og udvikling, som andre karakterer modtager i verden. Dette resulterer i, at deres interaktioner med NPC'er bliver forældede, og deres rolle i historien er uinteressant.

Karaktertilpasning vil sandsynligvis fortsætte med at blive vist i RPG titler, efterhånden som dens popularitet vokser, men udviklere bør sikre, at denne mekaniker ikke trækker fra karakterens udvikling. Historier er kun lige så underholdende som karaktererne i dem, og præfabrikerede karakterer kan give udviklere mere frihed med forskellige fortællinger. Karaktertilpasning er en inkluderende mekaniker, men det er ikke den eneste måde at sikre, at hver spiller kan se sig selv virtuelt repræsenteret.

Er Batman i Suicide Squad: Kill the Justice League?

Om forfatteren