Kathryn Hahn Interview: Central Park

Det seneste serie fra Apple TV+ er Central Park, en animeret musikalsk komedie fra Bobs burgere skaberen Loren Bouchard, Nora Smith og Frosset's Josh Gad. Serien foregår i New York City og følger de mennesker, der bor og arbejder i området omkring Manhattans Central Park, og deres bestræbelser på at beskytte den smukke lokalitet fra en grådig forretningsmagnat.

Central Park kan prale af en all-star cast, herunder Stanley Tucci, Kristen Bell, Leslie Odom Jr., og Kathryn Hahn. I første omgang at få berømmelse sin rolle på Krydser Jordan, Hahn fik for nylig stor anerkendelse for sin hovedrolle i HBO-serien, Fru. Fletcher, såvel som hendes nuværende rolle sammen med Mark Ruffalo i Så meget jeg ved er sandt. I den nærmeste fremtid får hun sin MCU-debut i WandaVision på Disney+.

Mens de promoverer debuten af Central Park, talte Kathryn Hahn med Screen Rant om showet og hendes karriere. Hun diskuterer sang i showet, og hvordan det er at arbejde med Loren Bouchard i voice over standen. Hun diskuterer også den glæde og det ansvar, hun føler som kvinde, der spiller hovedroller i store Hollywood-produktioner og deler sine tanker om den nuværende renæssance af intelligent og underholdende programmering lavet af kvinder, der udtrykker det

kvindeligt synspunkt med den samme universalitet, som traditionelt besiddes af mandsorienterede historier.

De to første afsnit af Central Park er ude nu Apple TV+, med fremtidige afsnit udgivet ugentligt.

Så hvordan går det?

(griner) Det er okay! Det er så belastet et spørgsmål i disse dage.

Ret? Så du lavede et afsnit af Bob's Burgers tilbage i 2014. Var det første gang, du arbejdede med Loren?

Ja, det var.

Og er den slags en forlængelse af det? Var det sådan, at I begge havde det så godt, at de bragte jer tilbage til dette nye show?

Ja, det formoder jeg. Det var et brag. Jeg kender også Josh Gad socialt. Jeg har altid prøvet at lave noget sammen med ham. Så da jeg blev ringet op om det her, hvilket var sådan set, vidste jeg, at det var noget af en musical, at de lavede det sammen med Nora Smith. Men jeg vidste intet andet om det. Jeg kendte de andre kunstnere, der var knyttet til det, disse utrolige vokalkunstnere, og det var dybest set det, jeg skulle gå med, i forhold til at melde mig på. Det var noget af et spring af tro, men egentlig ikke, for jeg vidste, at med den slags hold involveret, ville det blive noget særligt. Jeg vidste, at det havde at gøre med Central Park, men det hed noget andet dengang. Jeg sprang lidt ind med ingenting. Intet manuskript, ingen musik... Ikke noget. (Griner) Bare denne følelse af, "Selvfølgelig med jer!" Og så, når du kommer ind i båsen med dem, du ved, du er ikke sammen med de andre skuespillere, så du aner ikke. Loren var min skuespillerpartner. PS, han er en utrolig skuespillerpartner.

Han er en veteran efterhånden, ikke?

Han er sådan en formskifter. Han giver dig så meget, og han er sådan en velsmurt maskine på dette tidspunkt. Han er bare så utrolig. Du arbejder med nogen på toppen af ​​deres spil. Og han kender bare denne form så godt, at det virkelig er sådan en masterclass og sådan et privilegium at arbejde sammen med ham i standen. Det var spændende at arbejde sammen med ham. Og så har du Josh og disse utrolige komponister og musikvejledere, som er der for at arbejde igennem musikken med dig. Det var en rigtig spændende ny udfordring for mig, som ikke arbejder så tit i den musikalske verden, at kunne kaste mig ud i noget nyt. Det var en rigtig spænding at tage det spring med noget nyt som dette.

Var sang en del af din audition?

Nej, jeg behøvede ikke til audition, hvilket var helt vildt. De bad mig bare om at gøre det.

Vidste de, at du havde rørene?

Jeg tror, ​​de stolede på, at det ville lykkes. Jeg synes, jeg er ret god til karaoke! Jeg spillede Blikmanden i gymnasiet og Annie. Jeg tror, ​​de stolede på, at de ville arbejde igennem det med mig. Jeg kan synge. Jeg er bestemt ikke på niveau med de fyre, men jeg kan bestemt synge, og jeg kan fake det, indtil jeg når det, helt sikkert! (griner) Men det viser sig, at jeg elsker det! Jeg elsker at synge. Og jo mere de gav mig, jo mere ville jeg gøre det. Jeg elsker det. Jeg vil synge mere og mere.

Fantastisk, jeg håber du når! Jeg kigger på dit CV, og jeg er selvfølgelig en kæmpe fan, men det er helt vildt hvordan, op til Mrs. Fletcher, der er så få hovedroller, som "først på opkaldsbladet" eller hvad de nu siger om det. Måske er det meget at snakke om, men har du nogen kommentarer til knapheden på hovedroller for kvinder i Hollywood? Og, formoder jeg, ansvaret for at blive titelkarakteren i et show med en kvindelig hovedrolle?

Du ved, det er interessant... Måske fordi jeg har haft mulighederne, men jeg har oplevet et interessant kapitel, bestemt, mærkeligt nok, siden jeg fyldte 40, at der har været en eksplosion af, at kvinders historier kan være fortalte. Og jeg har bestemt været i stand til at gå ind i et kapitel, hvor flere kvinder har bedt mig om at hjælpe med at fortælle de historier. Og det er de historier, jeg drager til. Det ser ud til, at kvindelige filmskabere er interesserede i at få mig til at hjælpe dem med at fortælle disse historier. Men historisk set har der selvfølgelig været mangel på ønsket om at se en kvindes perspektiv på skærmen. Jeg er altid irriteret over, at der skal være det skel. Det driver mig helt ærligt til vanvid, at der skal være denne underlige underniche af en kvindes historie. Du ved, det er vores erfaring. Det driver mig altid til vanvid.

Ret. Ligesom hvordan mænds historier forstås som universelle, men kvinders er det ikke?

Det er det, der driver mig til vanvid. De er vores historier. Jeg vil bare blive ved med at gå hen imod, at disse oplevelser bliver fortalt. Der er så, så mange. Nu hvor jeg er midt i 40'erne, går jeg hen imod at fortælle flere historier om, hvad denne oplevelse er. Jeg føler, at der er så mange... I mit tilfælde er der så mange kvinder, der ønsker, at de historier skal fortælles. Vores komplicerede, mystiske, ufortalte, sexede, skøre, skræmmende, sjove historier om dette kapitel i vores liv. Det er endnu ikke udforsket, fordi det så længe var indhyllet i skam og usynlighed, og ingen ønskede at fortælle de historier. Jeg er meget begejstret for, at der ser ud til at være mere adgang og tilgængelighed til det. Jeg kommer bare aldrig til at holde kæft med at ville fortælle de historier! Jeg synes, de er spændende og fantastiske. Der er så mange lige nu. Jeg så lige Miss America og Insecure, and Better Things og Fleabag. Vi lever, interessant nok, i en tid, hvor jeg konstant bliver inspireret og overvældet af mængden af ​​kvinder, der skaber deres eget materiale. Jeg er begejstret for det. Jeg tror, ​​vi er inde i en virkelig frugtbar, uden ordspil, tid til indhold lavet af utrolige kvinder.

Du har et væld af utrolige kreditter til dit navn. Du har været rundt om blokken, og jeg føler, at du endelig får den anerkendelse, du altid har fortjent. Med det i tankerne, er der noget arbejde, du har udført, som du er særlig stolt af, men du føler, at det ikke fik den anerkendelse, det fortjente? Noget du gerne vil råbe op for Screen Rant-læseren?

Det er et fantastisk spørgsmål. Jeg vil sige at tjekke I Love Dick ud.

Jeg elskede det show!

Jeg synes, det var noget, der var interessant, men måske var det noget, der ankom et minut før sin tid, mærkeligt nok. Jeg tror, ​​at seerne kan finde det virkelig interessant at se nu. Jeg er virkelig stolt af det show og det, vi prøvede at sige om at være uundskyldende og uden skam. Og for en kvinde at være uforskammet over sine ønsker og sin sult.

De to første afsnit af Central Park er ude nu på Apple TV+, med fremtidige episoder udgivet ugentligt.

Flash samler legion af superhelte i Arrowverse Crossover Trailer

Om forfatteren