Hvorfor Zack Snyder er så god til at lave zombiefilm (men splittet andre steder)

click fraud protection

Kampen Justice League instruktør Zack Snyder fik for nylig de bedste anmeldelser, han har modtaget i årevis for De dødes hær, men hvorfor er det, at den splittende helmer udmærker sig i denne genre og deler publikum andre steder? Det seneste Netflix-hit De dødes hær er instruktøren Zack Snyders første indtog i zombie-gyser siden hans George A Romero-genindspilning Dødens morgenstund, og filmen har givet filmskaberen nogle af de bedste kritiske bemærkninger, han har modtaget siden den action-gysers udgivelse i 2004.

På trods af Snyder-instruktion Vægtere, 300, Mand af stål, Sukker Punch, og de omstridte Justice League i årene siden Dødens morgenstund ankom i biograferne, har instruktøren kæmpet for at matche kritikernes anerkendelse, som hans Romero-genindspilning nød. Den kritiske succes med Netflix-udgivelsen er gode nyheder for Snyder er ambitiøs De dødes hær universets planer, men de positive opskrivninger har også fået nogle filmfans til at undre sig over, hvorfor Snyder virker så dygtig til at bringer publikum og kritikere sammen med zombie-gyser, når hans arbejde viser sig splittende i andre genrer.

To potentielle årsager, der kunne besvare denne forespørgsel, er, at Snyder har et talent for at iscenesætte opfindsom gore - noget, som hans valg af tegneserie-atiseringer ikke er ideelt egnet til - og at han udmærker sig ved at etablere stærke arketypiske karakterer, der er fanget i enkle, overbevisende scenarier, en anden stærk side, som hans (ikke-zombie) film sjældent bruger af. For eksempel det snørklede plot af Sukker Punch kræver, at lag af drømme og indlejrede realiteter bliver løst ud, mens historien om 300 kræver betydelige dele af (ikke særlig nøjagtig) historisk kontekst. I modsætning hertil er den eneste forklaring, der skal til for at forstå plottet af De dødes hær er derfor penge betyder noget efter apokalypsen. Spørgsmålet om gore er i mellemtiden delvist et problem på grund af komiske tilpasninger rettet mod et større publikum, men også et spørgsmål om, hvorvidt Snyders æstetisk tiltalende vold passer til historien.

For eksempel begge dele Dødens morgenstund og De dødes hær indeholder nogle opfindsomme grusomme zombiedrab, men ingen af ​​filmene hævder at være en storslået filosofisk afhandling om moral eller menneskelighed. De er blodige, sjove gyserfilm, med James Gunns sorte komiske manuskript og et tyveri, der henholdsvis letter tonerne af de to film. Vægtereer derimod et af forfatteren Alan Moores mest moralsk tvetydige og berygtede komplekse værker (ved siden af Jerusalem). Som sådan modsiger filmen, der iscenesætter mange selvbevidst seje, slowmotion-drab, kildematerialets mere nuancerede syn på vold og den rolle, den spiller i samfundet. De dødes hærmange zombier og øjeblikke med mindeværdige elendighed gør historien mere spændende og tilfredsstillende, hvorimod Vægtere's blodige øjeblikke mudrer dets budskab.

I mellemtiden er de tyndt skitserede karakterer af De dødes hær og Dødens morgenstund er passende uddybet hvad angår zombiefilmfigurer. De er brede, arketypiske figurer, perfekte til en historie, hvor enhver kan dø med lidt advarsel. Seerne behøver ikke at kende heltinden af Dødens morgenstund's livshistorie for at forstå hendes rædsel, da hendes blodtørstige zombificerede datter river sin mands halshule ud. I modsætning hertil betyder syndfloden af ​​superheltefilm og tv-serier i de seneste år, at seerne ønsker mere moralsk komplekse tegneserietilpasninger og afrundet karakter er mere central for Batmans og selskabets tiltrækningskraft end nogensinde Før. Snyders Supermans ukomplicerede heltemod vil ikke flyve for mange publikummer i en æra, hvor MCU har gjort superhelte selvbevidste, og Drengene har satiriseret MCU'en til gengæld, og så videre, gør undergenren mere og mere kompleks og lagdelt. Simple karakterer vil dog altid være velkomne i zombie-gyser, som sammen med underslægtens smag for stilfuld vold kan forklare hvorfor De dødes hær Helmer Zack Snyder finder fortsat succes i undergenren.

Første kig på Star-Lord In Guardians of the Galaxy Vol. 3

Om forfatteren