Stephen King har endelig sin perfekte instruktør (på trods af Doctor Sleep Bombing)
Mike Flanagan lige bevist med Netflix's Midnatsmesse at Stephen King endelig har sin perfekte instruktør. Kings roman fra 2013 Doktor Søvn fungerer som en efterfølger til hans ikoniske '77-værk Ondskabens hotel hvor en voksen Danny Torrance møder en ung pige med psykiske evner ved navn Abra, og han forsøger at beskytte hende mod en gruppe morderiske paranormale, der jager efter hende. Ewan McGregor medvirkede Doktor Søvn som Danny Torrance sammen med Kyliegh Curran som Abra, Rebecca Ferguson som skurken Rose the Hat og Henry Thomas, der erstatter Jack Nicholson som Jack Torrance.
Doktor Søvn var en kritisk succes og fik flotte anmeldelser for sin blanding af Stanley Kubricks tilpasning af Ondskabens hotel med Kings kilderoman til dens rollebesætnings præstationer. Trods den stærke modtagelse, blev efterfølgerens billetkontorpræstation betragtet som en skuffelse, indtjener kun $72 millioner på verdensplan mod dets anslåede budget på $45 millioner, mens andre 2019 King tilpasninger IT kapitel to
Flanagan, der længe var anset for ufilmbar, gjorde den til en af de bedste tilpasninger af nogen af Kings værker og en forrygende film i sig selv. Med Flanagans seneste serie kl Netflix - som de for nylig ved et uheld forkælede - Midnatsmesse, han bekræfter ikke kun sin status som auteur inden for gysergenren, men også den ultimative instruktør for Kings bibliografi.
Hvorfor midnatsmesse føles så meget som en Stephen King-tilpasning
Midnatsmesse foregår i det lille samfund Crockett Island, da den udstødte Riley Flynn vender tilbage efter en fængselsdom for en kvindes død i en spritkørsel. Hans tilbagevenden falder sammen med ankomsten af den mystiske far Paul Hill, som ankommer for midlertidigt at erstatte byens aldrende monsignor, men han bringer tilsyneladende mirakuløse begivenheder med sig. Disse "mirakler" sender byen ind i en religiøs inderlighed, men antyder også en uhyggelig hemmelighed bag fader Pauls ankomst.
Det generelle koncept kan lyde som en King-adaption, fordi en række af dets temaer og karakterer tager lignende baner som forfatterens værker, bl.a. Kings roman fra 1991 Nødvendige tingeller 2014'erne Genoplivning. Førstnævnte fokuserede på den titulære butiksåbning i Kings foretrukne Maine-miljø på Castle Rock, der tilbød kunderne deres dybeste ønsker til gengæld for at begå forskellige gerninger, som alle bygger op til et udbrud af kaos i fællesskab. Sidstnævnte finder en ung musiker, der vender tilbage til sin by i New England for at opdage, at dens vanærede tidligere prædikant er blevet en produktiv tro healer, der bruger elektricitetseksperimenter til at helbrede mange, selvom han kommer for at lære om den okkultisme, healeren bruger i sin behandlinger.
Som med mange filmskabere er Flanagan ikke fremmed for, at projekter ikke kommer i gang og en aflyst tilpasning af King's Genoplivninger et af hans mest berømte ulavede projekter. Midnatsmesse føles som en kulmination på hans drive for at få filmen lavet, selvom bogen erstatter det Lovecraftianske skuespil med meditationer om eksistentialisme og religion. Det er temaer, Flanagan har udforsket igen og igen, og alligevel, ligesom Kings hyppige overvejelser om grådighed eller afhængighed, finder han konsekvent nye måder at dykke ned i disse emner.
Hovedperson Riley føler sig også som den prototypiske hovedrolle i en King-historie. Hjemsøgt af en tragisk fortid, søger ikke helt forløsning, selvom han ikke søger at forblive udskældt af hans fællesskab og kæmper mod sin afhængighed, Riley er en karakter velkendt af King's læsere arbejde. Udtalt om sine egne kampe med stoffer og alkohol, har King kanaliseret denne konflikt gennem en række af sine helte, med alle fra Jack og Danny Torrance til Under kuplen's Dale Barbara eller Pose med knogler' Mike Noonan.
Flanagan har også åbnet op om sine kampe med en form for stofmisbrug i optakten til Midnatsmesse' udgivelse, der afslører, at han har været ædru i de sidste tre år og citerer serien som utrolig personlig for ham af den grund. På samme måde som King har instruktøren bearbejdet sin egen ædruelighedskamp og eksistentialistiske frygt til Flynn, og i det væsentlige skabt en stand-in for sig selv på skærmen. Showets skaber har også bemærket, at serien har været i værkerne i over et årti, og afkræfter enhver påstand om, at den er en beat-by-beat-tilpasning af King's Genoplivning.
Hvorfor så mange Stephen King-tilpasninger mislykkes
Gennem årene har Kings bibliografi nået skærme i en række forskellige formater, fra filmfranchise til miniserier. I modsætning til størstedelen af hans bøger har den kritiske modtagelse af disse tilpasninger varieret fra den Oscar-nominerede Carrie til de berygtede Maksimal overdrive. Disse splittende svar har målrettede præstationer, retning eller visuelle effekter, men én ting endda nogle af de bedre modtagede indsatser har modtaget kritik for, er manglende ordentlig oversættelse af forfatterens stemme.
Kings værker er kendt for deres mere kontemplative fortællinger og indre dialog - hvoraf førstnævnte er svært nok at oversætte endsige, når det parres med sidstnævnte. I deres bestræbelser på at oversætte denne strøm af bevidsthed til skærmen, ender forfattere og instruktører med at miste de dybere nuancer i Kings forfatterskab. Derudover oplever mange tilpasninger, at de skynder sig ved at eliminere disse eftertænksomme øjeblikke ved at komme direkte ind i handlingen.
Sidstnævnte er et andet problem mange Stephen King-tilpasninger, da de ofte søger at øge spændingen og terroren ved at sprænge mindre øjeblikke i luften eller tilføje sekvenser, der tager væk fra de originale temaer eller karakterudvikling. Det største problem med mange King-bearbejdninger er uden tvivl afvigelserne fra kildematerialet, som alt for ofte mister intentionen med forfatterens arbejde. Der er ingen tvivl om Kubricks Ondskabens hotel fra 1980 er en uhyggelig film, men hans ændringer til decentraliseringen af familien Torrance eller Jacks kampe med alkoholisme - et tema tæt på Kings personlige liv - er en skade i dets kvalitet for fans af roman. Kongens Det mørke tårn bøger blev tilpasset til en film fra 2017, der er blevet endnu en berygtet indsats for sin intetsigende komprimering af kildematerialet, der virkede usikkert på, hvem de skulle overveje dets publikum - nytilkomne eller langvarige fans.
Mike Flanagan forstår Stephen Kings stemme perfekt
I blot to tilpasninger af forfatterens værk har Flanagan vist, at han har en klar forståelse af Kings stemme. Mens du gør, tryk for Geralds spil tilpasning Flanagan talte med Den uafhængige, kalder sig selv "Stephen King fanatiker"og afslørede, at han havde ønsket at tilpasse det til film, siden han var 19, selv da han troede, det var"ufilmbar" på grund af at over 300 sider er dens centrale karakters indre tanker, mens de er lænket til en seng. Alligevel forblev han på trods af denne fortælleudfordring tro mod kongens værk og dets temaer.
Hvis den svære karakter af Geralds spil - inklusive den nu berygtede håndscene - var ikke nok, Flanagans tackling af Doktor Søvn var den mest lidet misundelsesværdige opgave, da han skulle beslutte, om han skulle tilpasse romanen som en trofast fortsættelse til Kings roman eller Kubricks ikoniske film. I sidste ende tog han mellemvejen og blandede de to forskellige verdener med stor effekt, hvor King roste filmen for at indløse dele af Ondskabens hotel film han hadede. Den største grund til, at Flanagans film fungerede så godt, er dens autentiske tilgang til at udforske begge romaners temaer om alkoholisme og traumer.
Mere end Geralds spil, Doktor Søvntilbudt bevis til kritikere og publikum af Mike Flanagans evner til at tilpasse sig professionelt Stephen King's virker til at screene og Midnatsmesse har nu tilbudt vist sit greb om forfatterens stemme. Selvom i øjeblikket arbejder på en tilpasning af Midnatsklubben for Netflix vil filmskaberen forhåbentlig finde tilbage til Kings bibliografi for en anden tilpasning snart.
Star Wars afslører endelig, hvordan Darth Plague ser ud
Om forfatteren